Side:Norges historie fremstillet for det norske folk I-2.djvu/104

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

VESTLAN DETS FYI.‘l(ER VIN DES 97 have en paalidelig mand til at styre de nyvundne fylker. Derfor satte han Ragnvald til jarl over Nordmør og Raumsdal, „og gav ham styrke dertil baade af høvdinger og bønder, og ligeledes skibe til at verge-landet mod ufred“. Siden lik Ragnvald ogsaa Søndmør, hvor han og hans æt siden bodde, og blev næst Haakon Grjotgardsson den mægtigste mand i landet. Solve Klove var om vinteren draget til kong Arnvid paa Søndmør for at faa hjælp hos ham. Kongerne paa Vest- landet skjønte, at det gjaldt en kamp for livet, og derfor sluttede de sig sammen, Solve Klove, kong Arnvid og kong Audbjørn i Fjordene. Kampen stod ved Solskel, en liden ø paa Nordmør søndenfor Edøy. Harald kom nordfra. Han havde om vinteren været i Trøndelagen. „Den haardraade rydder af den blege bølgehest (ɔ: skibet) lod, næsten et barn endnu, under gode varsler skibene sætte i sjøen,“ siger Hornklove. Det blev en haard kamp, en af de blodigste under hele Haralds seiersgang. Hornklove skildrer kampen saaledes: „Stormen drev skibet nordfra til kamp. l(ongerne hilste paa hverandre med dønskud uden ord. l(langen af de røde skjolde var nok. Pilene svirrede i valkyrjens døn; de røde saar fnyste blod, da strids- mændene livløse segnede for kongen i skibets baug.“ Af Haralds modstandere faldt kongerne Arnbjørn og Audbjørn; men Solve l(love reddede sig paa flugten og var siden længe i viking og gjorde stor skade paa kong Haralds rige. Af Haralds mænd faldt to jarler, og to af Haakon Grjotgardssons sønner. Efter Audbjørns fald blev Vemund Kamban konge i Fjordene. Det var senhøstes, saa folk raadede Harald til ikke at seile rundt Stad. Han vendte derfor tilbage til Trøndelagen og satte Ragnvald til jarl over Søndmør. Ragnvald holdt nys med kong Vemund og lik vide, at han var paa veitsle i Naustdal straks udenfor Eid, og kom uforvarende over ham og brændte ham inde med niti mand. Vaaren efter kom Harald selv med en hær og lagde Fjordene og Fjaler under sig og satte Roald til jarl over Firdafylke. Roald havde før været jarl under kong Audbjørn, men han gik som saa mange høvdinger over til Harald Haarfagre. Harald har dog sikkerlig havt flere kampe at udkjæmpe paa Vestlandet, end sagaerne fortæller. LetteSt var det at vinde jarlerne. l(ongeætterne synes ogsaa at have bøiet sig uden altfor stor mod- stand; ingen af dem havde rigtig dybe rødder i folket. Harald lod i regelen fylkeskongernes ætlinger beholde lidt af sin gamle magt og sine gaarde, om end deres stilling ikke blev saa fri som paa 0plandene. Vanskeligere var det at vinde de høvdingætter, som raadede 7 - Norges Historie l, 2.