Side:Norges historie fremstillet for det norske folk I-2.djvu/103

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

96 HARALD HAARFAGRES FØRSTE FREMTRA3DEN fra landet for Haakon jarls „ovrike“. Dette synes at vise, at Haakon Grjotgardsson i Haalogaland har tilegnet sig de samme høiheder og rettigheder som Harald Haarfagre andetsteds i Norge. Ellers blev jarlerne afsættelige og kunde forflyttes. Jarlenavnet var derimod stedse arveligt i Haaløygjarlernes æt, og Haalogaland var deres odel. Haalogaland Var, ligesom 0rknøerne og Hjaltland blev det, i førstningen nærmest et norsk lydrige.

XVII. VESTLANDETS FYLKER VINDES Trøndelagen blev Harald Haarfagre vinteren over (tiden sættes vanlig til omkr. 863-864). Dels skulde han vel ordne forholdene i sit nye rige; men desuden trængte han en flaade, om han vilde fortsætte erobringen og vinde Vestlandets fylker. Ved Nidelvens os var der en god havn for en flaade, og paa den flade øre var der god plads for nauster, hvor skibene kunde bygges. Her byggede Harald den flaade, som han seirede med ved Solskjel og siden seilede med over til de skotske øer. ’l’orbjørn Hornklove kalder i sit kvad Harald for „Nidelvens vargers træ“, d. e. masten, som rager op paa skibene fra Nidelven, et tydeligt vidnesbyrd om, at det var her Harald byggede sin flaade. Harald opslog sin bolig paa Lade i Strinden. Der stod det navngjetne gudehov, hvis besiddelse gav Harald det høitidelige stempel som herre over Trøndelagen. I nærheden, nedover mod Nidelven, var der en liden handelsplads, hvor kongen og hans folk kunde faa de varer, de trængte. Rundt om var landet godt opdyrket med store gaarde, saa det kunde underholde en stor krigerflok, som den Harald maatte have om sig. Vinteren blev vistnok ogsaa brugt til hemmelige underhandlinger. For Harald Haarfagre søgte altid at vinde de mægtigste mænd i fylkerne for sig, før han drog ud for at erobre dem. Det var en stolt flaade, som Harald om vaaren seilede ud med. Torbjørn Hornklove taler i sin draapa om „dragen med den prægtige forstavn og andre skibe, Som kongen lod sætte ud paa sjøen“. Toget gik først mod Nor-dmør og Romsdalen. Kongen paa Nord- mør hed Huntjov; hans søn Solve var en stor viking. I kampen faldt kong Huntjov, men hans søn undkom. Harald underlagde sig nu de to fylker Nordmør og Raumsdal. Det gjaldt for Harald at