HARAI.‘D HAARFAGRES FØRSTE FRENlTRÆDEN 95 kom Haakon Grjotgardsson udefra Ørlandet med meget folk til hjælp for kongen. Mod disse to høvdingers forenede styrke nyttede ingen modstand. Efter erobringen af de trøndske fylker skal Harald have givet Haakon jarl Strindafylke at styre og styrket forbundet med ham ved at egte hans datter Aasa. Med Strindafylke fulgte ogsaa Lade, hvor det vigtigste gudehov i Uttrøndelagen laa, og Haakon Grjotgardsson blev vel derigjennem kongens stedfortræder norden- ljelds. Ellers blev forholdene i Trondheim, som de havde været før. Harald vandt trønderne for sig ved at gjøre deres land til midtpunktet i sit nye rige; „han kaldte det jevnlig siden for sit rette hjem“, siger Snorre. Harald blev gjennem erob1-ingen af Trøndelagen og Haakon jarls tilslutning herre over hele det nordlige Norge. I Namdalen raadede Haaløygjarlernes æt, og rimeligvis er Harald uden videre blevet herre der. Sagaerne har derimod et lidet paalideligt sagn, som ogsaa fortælles om en ældre konge i Namdalen, om hvordan dette fylke gav sig ind under Harald. Der var, heder det, to konger, Rollaug og Herlaug, som raadede for Naumdølafylke. De havde været tre sommere om at gjøre en stor haug af sten, kalk og tøm- mer. Men da haugen var færdig, lik brødrene høre, at kong Harald fór mod dem. Herlaug gik da selv tolvte ind i haugen og lod den kaste igjen. Men Rollaug gik op paa den haug, hvor kongerne pleiede at sidde, og lod reise et kongeligt høisæde og satte sig deri. Saa lod han lægge dyner paa fodpalle11, hvor jarlerne pleiede at sidde,( og veltede sig fra høisædet ned i jarle- sædet og gav sig jarls navn. Efter dette fór Rollaug mod kong Harald og blev hans mand. Harald gav ham Naumdølafylke og satte ham til jarl derover. Haalogaland, som fra alders tid havde hørt under Haakon Grjotgardssons æt, kom uden videre under kong Harald. Folk heroppe har vist ikke merket stort anden forandring, end at Haakon jarls magt blev endda større end før. Ialfald i de første aar kan Harald Haarfagre næsten ikke have havt noget at sige i Haalogaland. Egils Saga fortæller vel, at Harald efter slaget ved Hafrsfjord ind- satte sysselmænd i Haalogaland og tilegnede sig nye indtægtskilder og høihedsrettigheder der nord, f. eks. fmnefærden, ja at han endog nødte en af sine lendermænd, Torolv l(veldulvssons enke til at egte den 1nand, som kongen sendte med bud og jertegn. Men imod den lidet paalidelige Egils saga staar den troværdige Landnámabók, Som fortæller om nordlandske bønder og høvdingen som maatte rømme
