94 - HARALD HAARFAGRES FØRSTE FREMTRÆDEN krigens haarde skole, gjorde ham til en mand i styrke og viljekraft, medens han af aar bare var en gut. Netop i det, at Harald begyndte saa ung, faar vi forklaringen til, at han fik udrettet saa meget. Tanken om at samle Norges rige har vel saa at sige ligget Harald i blodet. Men nu- modnede den sig hos ham. Han besluttede sig til at gjøre et tog nordenlìelds. Sagaerne fortæller intet om for- beredelserne til færden. Men det ligger i sagens natur, at toget ikke kunde finde sted, før Harald havde faat fuld fred søndenfjelds. Desuden maa han have sikret sig hjælp og krigsfolk hos oplands- kongerne og“hos hersen i Gudbrandsdalen - Dette var kanske en af grundene til, at Harald behandlede fylkerne her saa lempelig. - Desuden har han rimeligvis i al hemmelighed havt sendemænd nordenfjelds, bl. a. til den mægtigste høvding der, jarlen Haakon Grjotgardsson, og kanske ogsaa til fylkeshøvdingerne i Trøndelagen. Ellers kan vi ikke skjønne, hvorfor erob1-ingen gik saa let, og at Haakon jarl straks sluttede sig til Harald. Før Harald drog ud, lod han Guttorm hertug blive tilbage for at styre landet, medens han var borte. Derimod har rimeligvis Ragn- vald og hans bror Sigurd, som ogsaa var en af Haralds betroede mænd, fulgt ham paa hans færd og været mellem hærens førere. Selve toget nordenfjelds nævnes ikke i noget skaldekvad. Sagaerne siger bare, at Harald paa Oplandene samlede en stor hær, og at han derfra drog op gjennem Gudbrandsdalen og over Dovrefjeld og kom ned paa den anden side af fjeldet i 0pdal. Der maa dogi vide kredse have gaat frasagn om Haralds færd. Dovre blev fra nu af opfattet som Norges midtpunkt. Harald blev i sagnet Dovres fostersøn, og „Dovres drot“, som en skald kalder Haakon Ladejarl, blev et hædersnavn for Norges herskere. Modstand mødte Harald ikke stort af. Der har kanske været en kamp i 0pdalsskogene, hvor hæren kom ned. Ellers gik undertvin- gelsen af Trøndelagen meget let, næsten frivillig synes det. Vel for- tæller Snorre, at Harald i ’l’røndelagen havde otte kampe og fældede otte konger; men dette er bare en omskrivning for, at Harald under- lagde sig TrondheimS otte fylker. Naar det gik saa let med at vinde landet, saa var det vel mest, fordi jarlen Haakon Grjot- gardsson sluttede sig til Harald. Vilkaarene for Haakons tilslut- ning kjender vi ikke. Men vi tør tro, at Harald foruden at sikre jarlen besiddelsen af hans arvelande (med fuld kongelig myndighed) har lovet at give ham indflydelse i Trøndelagen. Sa- gaerne fortæller bare, at da Harald Haarfagre kom til Orkedalen
