HARAl..D I-lAARFAGRES FØRSTE FREMTRÆDEN 93 Kong Gandalv i Ranrike begyndte krig og gjorde et mislykket tog over Foldenljorden. Enkelthederne i fortællingerne om disse kampe, som synes at have strakt sig gjennem flere aar, er lidet sikre. Det er saaledes et stedsagn, at Gandalvs søn Hake faldt i en dal, som efter ham blev kaldt Hakedal; for Hakes navn er dannet af Hake- dalen og ikke omvendt. Det ser ud, som om Gandalv tilslut blev dræbt, og Harald tilegnede sig Vingulmark og landet lige til Glommen eller kanske helt syd til Gautelven. Paa Oplandene søgte kongerne, som var blevet skatskyldige under Halvdan Svarte, paany at gjøre sig uafhængige De sluttede for- bund med Gudbrand herse i Dalene og med Hogne Kaarason (fra Hallingdal?) og stevnede dem til møde paa Ringsaker. Men Harald og hans morbror Guttorm kom uforvarende over dem og brændte dem inde og dræbte dem og tilegnede sig derpaa, siger sagaerne, hele Oplandene og de tilstødende dalfører. l Torbjørn Hornkloves Glymdrápa („kampgnyets draapa“), som er en hovedkilde til vor kundskab om Harald Haarfagres kampe, siges det ogsaa, at kongen „havde en kamp paa heien“, før han drog paa skibe til strid. „Paa heien“ (á heið) er her sikkert en omskrivning for „paa Hedemarken“ (á I-Ieiðmǫrk). Disse kampe gjorde Harald til herre over hele det østenijeldske fra Rygjarbit i vest til Raumelven i øst og nord til Dovreljeld. Gudbrandsdalen lik dog beholde sine Herser og Oplandene sine fylkeskonger; en af disses æt, Øystein, gik endog i Haralds tjeneste og blev hans jarl. Det, Harald Haarfagre krævede, var skatter, lydskyldighed og krigsfølge. Over Gandalvs rige satte Harald Sin morbror Guttorm hertug og gjorde ham til landevernsmand ved rigsgrænsen mod svenskerne. Han lik sin bolig i Onsø (()ðirtsøy) herred, hvor der laa et navn- kundigt gudehov viet til Odin (()ðinssalr). Bygderne paa øst- siden af Foldenljorden synes ligesom Oplandene tidlig at have forsonet sig med Haralds styre. Harald havde flere af sine bedste hjælpere fra Ranrike, bl. a. brødrene Sigtrygg Snarfare og Hallvard Hardfare, som hørte hjemme paa Hisingen. Sagaerne fortæller, at „de havde alle kongens sendefærder baade indenlands og udenlands, og de havde faret mange farefulde færder, baade for at dræbe folk og for at tage gods fra dem, som kongen vilde hjemSøge; de havde et stort følge om sig; ikke var de almuens venner; men kongen satte stor pris paa dem“. Disse første kampe blev Haralds læreaar og lik afgjørende be- tydning for hele hans udvikling. De gjorde Harald tidlig moden i
