92 HARALD HAARFA(3RES FØRSTE FREMTR‘ZEDEN sjømænd, kjøbmænd og vikinger. Hærtog til Vest-Frankrige og lrland havde i Vestfold skabt krigsøvede mænd som intet andet sted i Norge uden i Hordaland. Men der sad ikke som paa Vestlandet smaakonger og selvraadende høvdinger paa hvert nes. Tjodkongens vilje var øverste lov. Hans magt over undersaatterne var større, hans rige var bedre ordnet og styret, men fremforalt var hans ind- tægter større end nogen anden norsk høvdings. Vestfoldkongerne havde i skatter og afgifter af handel og markedspladser indtægter som var ukjendt andetsteds i landet. Vikingetog og handel havde bragt rigdomme til bygderne rundt Foldenfjorden, mest naturligvis til kongerne,“som- gjennem dette fik midler til at underholde en stor, krigsøvet hær. Harald Haarfagres virke er ogsaa et led i en stor europæisk bevægelse. Karl den store lægger alle tyske stammer ind under sit vælde og reiser paany det vestromerske rige. Vestsaksernes konge Eegbert Samler anglernes og saksernes riger under sit styre (829). Hans verk fortsættes af hans sønnesøn Alfred den store, Haralds egen samtidige, og af Alfreds nærmeste ætmænd. I Danmark virker yngre end Harald kong Gorm og dronning Tyre. Dette forringer dog ikke Haralds storhed. Som saa mange genier udførte Harald sin stordaad i ungdom- mens tidlige aar. Han skal bare have været ti aar gamn1el, da hans far døde. „Et barn endnu“ (bamungr) kalder skalden den unge erobrer. Vakker var han, havde et egte kongeligt ydre, langt, silke- gult haar (i de tider et kongeligt kjendetegn), og han ragede et hoved op over alt folket (som vi kan se af hans gravSten). Lige fra først af vidste han, hvad han vilde, og forstod at sætte sig lange maal. Sagaerne ved ikke om, at han l disse første aar havde andre hjælpere end sin morbror Guttorm, som var hirdens formand og fører for krigsfolket og derfor kaldtes hertug (d. e. hærfører). Der maa dog ogsaa have været andre. En af dem var vistnok den Senere saa navnkundige Ravnvald Mørejarl. Ragnvalds æt hørte ikke fra først af hjemme paa Søndmør, men paa 0plandene. Han var søn af Øystein Glumra, søn af Ivar 0plændingejarl, som igjen kaldes søn af sagnkongen Halvdan den gamle. Ragnvald var Haralds høire haand under erobringen af det nordenfjeldske. En dygtig kriger og en paalidelig raadgiver, fri for personlig ærgjerrighed, det er det indtryk, vi faar af Ragnvald jarl. Efter Halvdan Svartes død søgte vestfoldkongernes gamle fiender at benytte sig af Haralds ungdom for at vinde sin tabte magt tilbage.
