Side:Norges historie fremstillet for det norske folk I-2.djvu/106

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

KAMPEN I HAFRSFJORD 99 siden skal nævnes, været optaget med kampe andetsteds. Erobringen af Firdafylke sættes almindelig til aar 866; seks aar senere skal Harald have holdt sin næste store kamp paa Vestlandet Den største magt paa Vestlandet var jo samlet paa Hordaland, Rogaland og Agder. Her var forbindelsen med Vesterlandene livligst; her var kanske det største vikingebøle i Norge. Intet under at sammen- stødet her blev Harald Haarfagres største kamp. Den tidende spurtes søndenfra landet, fortæller sagaen, at horder, ryger, egder og teler samlede sig O bød ud baade skibe, vaaben og hærmænd. Hovedmændene var kong Eirik af Hordaland, kong Sulke af Rogaland og Sote jarl, hans bror, I(jøtve den rige, konge af Agder, og Tore Haklang, hans søn, og fra Telemarken to brødre, Roald Rygg og Hadd den haarde. Af alle disse høvdinger er kong Kjøtve og hans søn HaklangI de eneste, som sikkert har kjæmpet mod Harald. De andre har sagnet i tidens løb vævet ind i fortællingen om denne afgjørende kamp. Roald Rygg og Hadd den haarde er gamle telemarkske sagn- figurer; kong Sulke er en legemliggjørelse af det kjendte sjømerke, fjeldet Sulken indenfor Jæderen, og hans bror Sote af Sothaugen, en broncealdershaug ved indløbet til Hafrsfjorden. Kong Eirik af Hordaland er ogsaa kommet ind fra andre sagn. l(jøtve („den kjødfulde“) og Haklang („langhake“) er heller ikke virkelige mandsnavne; folk paa Haralds tid har kjendt disse kongers navne saa godt, at skalden ikke behøvede at nævne dem; Harald kalder han jo ogsaa bare med tilnavnet „Luva“. Kampen i Hafrsfjord var altsaa en kamp mellem Harald Haar- fagre og kongen paa Agder i Spidsen for mænd fra hele det syd- vestlige Norge. Ogsaa fra Vesterlandene lik kong Kjøtve hjælp. Hans skibe kom til kampen fulde af vesterlandske spyd og vælske sverd. Mange vikinger og hærmænd, som havde fæstet bo paa Suderøerne eller i Irland, var stevnet til ham. Mellem dem var endog selve norrønakongen i Dublin, som ikke Synes at have været nogen anden end l(jøtves Søn Haklang. I Dublin havde Olav Hvite eller Amlaib Conung (0lav konge), som irerne kaldte ham, i 853 gjenreist nordmændenes vælde og fordrevet danerne. Han styrede i mange aar sammen med sin bror Ivar. Men i 87l forlod han Irland og kom ikke mere tilbage. îNavnet Tore er først senere i sagaerne føiet til Haklang og er ikke oprindeligt.