84 “ JERNALDEREN Folk drak af horn og af glasbægre. I flere graver er der fundet drikkehornsbeslag med kjeder, rimeligvis af udenlandsk arbeide. Al glasbægre blev der indført en hel del i foIkevandringstiden. Til Danmark og Gotland kom de ogsaa i den romerske periode. Men i Norge er der endnu ikke fun- - det noget glas- bæger fra denne tid. Det ligger nær at spørge: hvad var det for slags drik folk herhjemme drak af sine horn og øste op af de romerske kar og kjedler? Til høitidsbrug har de visselig brygget sød mjød. Thi mjød er den ældste af alle indogermanSke rusdrikke; ordet gjenl“indes bl. a. i sanskrit, græsk og oldslavisk og betyder dels „sød drik“, dels „honning“, som mjøden jo blev brygget af. Øl har vore forfædre vist ogsaa lige- som kelterne forstaat at brygge. Men en skulde jo tro, at de romerske vinkar,.som der især er fundet saa mange af i Danmark og Sydsverige, er blevet indført sammen med sydlandsk vin. At romerske kjøbmænd stundom har bragt vin til de nordiske lande, er vist ikke tvilsomt. Om der er kommet noget af den helt til Norge, ved vi dog ikke. Men vin var ialfald en sjelden og kostbar drik. Selv høvdinger maatte nok til det daglige nøie sig med den drik, som de kunde brygge af hjemlige bær og urter. I Danmark har man nylig undersøgt nogle rigt udstyrede kvindegraver fra 2. aarhundrede e. Kr. Foruden smykker blev der fundet bronce- kjedler og -øser. I en af gravene laa kvinden med en bronceøse i sin høire haand, forat hun straks i det andet liv kunde øse op drikken af den store kjedel, som stod bag ved hendes hoved. Siden er bundfaldet i kjedlerne blevet mikroskopisk undersøgt, og det har Romersk bl’0l‘lCeøSc Og sil. Sørgurden, Bjørnor, Stat-. R0fflCl’SI( RjCd6I. Brunsberg, Ø.Toten, Kristians amt.
