JERNA1.1)BRBN 83 ien grav ikke langt fra l-lamar. Det har en indskrift paa latin, som siger, at l.ibertinus og Ap„rus havde skjænket karret til et tempel, hvis -forstandere (Caratores) de var I. l(arret er altsaa gjort, -medens Romerriget endnu var hedensk, og rimeligvis i en af provinserne. Det kan vi se baade af bogsta- verne og navnet Aprus, som er en gal skrivemaade istedenfor Aper. Op til Norge kom mest tarve- ligere sager, som folk brugte i det daglige liv. Først og fremst maa nævnes bronceøser; de blev ogsaa lagt i graven, forat den døde ikke skulde lide tørst i den anden ver- den. De ældste øser har kort skaft, som ender i en runding, og er uden sil. De lidt yngre har langt skaft og bærer hyppig fabrikantens navn som stempel paa skaftet. Af de første er der fundet én eller kanske et par og af de sidste kun én i Norge. Navnet paa fabrikanten kan ikke med sikkerhed læses=’. Begge former er rimeligvis gjort i ltalien. I Danmark er der fundet lignende øser, som er fabrikeret af Publius Cipius Polybius. Den samme mand leverede ogsaa øser til de i 79 e. Kr. ødelagte byer Herculanum og Pompeji. Øser som den næste side af- bildede er derimod yngre og Z kanske gjort i provinserne. Ro- merne brugte øserne til at øse vin af store broncekar, hvori de havde vinen blandet med vand eller sne; bundfaldet blev da lig- - gende igjen i silen. Slige kar og kjedler9 blev siden, ofte først -naar de havde været brugt i lang tid, lagt i graven med den døde eller gjemte den dødes ben. I ’ lndskriften paa karret lyder: l.ll3ERTlNVS . ET . APRVS . CVRATOR[l5S. POS]VERVNT. ’ Der staar rimeligvis TAl.FV. “ Disse saakaldte østlandske kjedler blev endda almindeligere i folke- vandringstiden. R0fflCl’Sl( bl’0flCCl(a1’. Farmen, Vang, l-ledem. R0mcrsl( bronceøse„ Kv1le, Sognd1l, N. Bergen-1h.
