JERNALDEREN 73 en romersk flaade fra Rhinen og nordover rundt kysterne afJylIand. Med stolthed fortæller Augustus selv om denne daad i en indskrift paa en tempelvæg i Ankyra (nu Angora) i Lilleasien. Han siger bl. a.: „Min flaade seilede lige fra Rhinens munding mod de østlige strøg lige til kimbrernes land, hvorhen før den tid aldrig nogen romer var trængt frem enten tillands eller tilvands.“ Plinius (d. 79 e. l(r.) har i sin naturhistorie følgende ord om denne færd: „0gsaa Nordhavet er for en stor del beseilet; paa den høisalige Augustus’s bud seilede en flaade rundt Germanien til det kimbriske nes (Ska- gen) og saa derfra et hav, som var umaadeligt, eller hørte det var saa, og kom til de skytiske strøg og til steder, Som var stive af for meget fugtighed.“ At romerne paa denne færd er kommet helt op under Norge, fortælles der intet om. Men ialfald fik de høre om den Skandi- naviske Halvø og om de høie fjelde dér. Pomponius Mela skrev omkr. 43 e. Kr. en latinsk geograli. Der fortæller han bl. a. om „den uhyre havarm, som kaldes Codanus [ɔ: Kattegat med det syd- lige af ØStersjøen], som er fyldt med store og smaa øer“. n I denne havbugt „ligger Codanovia [rimeligvis feil for SCadinavia], som fremdeles beboeS af teutoner [ɔ: germanske folk] og i frugtbarhed som i størrelse overgaar de andre øer“. Selve navnet Scadinavia forekommer første gang hos Plinius, som selv havde været rytter- obersti Germania og derfor har ikke faa nye oplysninger om de nordiske lande. Han fortæller bl. a. om den uhyre fjeldryg SaeVo, som ligger nordenfor den havarmen Codanus, og som maa være l(jølen eller andre af de norske fîelde. „Codanus, siger han, er fuld af øer, blandt hvilke den navnkundigste er Scadinavia af ukjendt størrelse; i en del deraf bor, saavidt man ved, hillevionernes stamme, som bor i 50O herreder og kalder den [ɔ: Scadinavia] for den anden jordkreds.“ Scadinavia er samme navn som Skaane og oprindelig vel bare navn paa den sydlige del af den Skandinaviske Halvø; forklaringen af navnet er ikke sikker, men i alle tilfælde er det germansk. I Sydsverige har vel ogsaa hillevionerne bodd, selv om det er en overdrivelSe, naar Plinius siger, at de bor i 50O herreder. Plinius nævner ligeledes Orl(nøerne og Hebriderne og andre øer udenfor Britannien. Ytterst af alle øer, som kjendes, ligger, siger han, Thule, hvor det ved sommersolhverv ikke er nogen nat, medens det ved vintersolhverv omvendt ikke er nogen dag. Det er fra Pyt.heas, at Plinius kjender til Thule; men desuden har han
