72 JERNAÞbBREN Da romerne havde vundet Gallien, maatte det deraf naturlig følge, at de ogsaa søgte at undertvinge germanerne, som var naboer til gallerne. Men efter Varus’s nederlag i Teutoburgerskogen (9 e. K.) opgav Augustus alle planer om at underlægge sig hele Germanien, og romerne nøiede sig med at grunde grænseprovinseri landene ved Rhinen (Øvre og Nedre Germania) og ved Donau. Af den grund kom romerne aldrig til at blive naboer til de nordiske folk eller til at prøve paa at undertvinge dem. Men alligevel varede det ikke længe, før indflydelsen fra Romerriget begyndte at merkes helt op til Norge. Romerske fabrikarbeider satte sit præg paa smag og haandverk, og lidt efter lidt sivede sammen med dem fremmede tanker og forestillinger ind. Snart begyndte ogsaa de germanske stammer, dels i fred, dels i krig, at trænge længere og længere frem mod Romerrigets grænser, som de snart skulde overskylle. Det er disse to modsatte strøm- ninger, som har ført indflydelsen fra romersk kultur helt op til de nordiske lande, saa arkæologerne med rette kalder de tre-fire første aarhundreder af vor tidsregning for den rome1-ske periode af jern- alderen. Det første bud fra Norden efter Pytheas’s færd havde været kimbrernes og teutonernes tog I. Kimbrerne var fra ]ylland, som i oldtiden blev kaldt den Kimbriske Halvø. Der bodde de endnu paa Augusts tid. Deres navn er bevaret i Himmerland (l-limbersyssel). Teutonerne var rimeligvis ogsaa germaner, kanske fra Nordtyskland eller muligens fra Jylland. Men begge folk var sterkt opblandet med kelter; - de havde jo vandret gjennem keltiske lande, og romerne tog dem for kelter. Ogsaa Cæsar har rimeligvis seet nordiske mænd. I Ariovists hær var der en afdeling Har-udes. Navnet er det samme som horder, indbyggerne i Hordaland. Men vi ved ikke, om Ariovists krigere var kommet helt fra Norge. eller om de ikke snarere var fra Jylland, hvor det paa Augusts tid bodde en stamme ved navn Charydes eller (.’harades, og hvor navnet er bevaret i l-larde-syssel9; baade de norske og de danske harder hørte dog sammen og udgjorde grene af én stamme. Saa fulgte, som nævnt, erobringen af Gallien og kampe med germanerne. I aar 5 e. l(r., da Tiberius kjæmpede ved Elben, seilede I Den romerske konsul Papirius Carbo blev slaat ved Noreia i Krain aar lI3; i l02 f. Kr. ødelagde Marius teutonerne ved Aix (Aquae SeXtiae). Aaret efter til- intetgjorde han kimbrerne, som var rykket ned paa Posletten, i kampen paa de raudiske marker ved Vereelli. ’ Se nærmere bind l, 2, s. 4l fl.
