66 JERNALDERBN lidt begyndte at tro, at det han fortalte var løgn og eventyr, siden de ikke kunde kontrollere det. Derfor blev Pytheas’s egne skrifter i tidens løb glemt, saa at vi nu bare kjender dem fra korte citater hos senere skribenter, og de fleste af disse, fremforalt historieskri- veren Polybios og geografen Strabo, trodde, at Pytheas var en løgner. Af denne grund er det heller ikke let at vide noget sikkert om Pytheas’s reiser, og meningerne om, hvor mange færder han har foretaget og hvor langt han er kommet, er delte; saa var det alt i oldtiden, og saa er det endnu. Pytheas drog, synes det, ud omkr. 330-325 f. Kr. Han havde to formaal med sin færd. Det ene var et praktisk: han vilde som kjøbmand gjeste de steder, hvorfra Middelhavslandene fik de to vigtige handelsvarer tin og rav, og kanske vilde han ogsaa knytte nye handelsforbindelser for sin fødeby. Det andet formaal var et videnskabeligt: han vilde som forsker undersøge, hvor langt bebyg- gelsen strakte sig mod nord og bestemme polkredsens og polens leie. Pytheas er med andre ord den første polarforsker, ja i det hele kanske den første videnskabelige opdagelsesreisende, som vi kjender. Om Pytheas’s færd er at fortælle, at han seilede rundt den Pyre- næiske Halvø og videre forbi Bretagne og over til CornWall. Der- efter seilede han rundt hele Britannien, eller Brettanike, som han kalder det nuværende England og Skotland. Her foretog han ogsaa kortere og længere vandringer tilfods og søgte fremforalt at lære landets form at kjende. Etnograf var Pytheas derimod ikke. Han synes ikke at have efterladt sig mange oplysninger om de frem- mede folks udseende og levesæt. Pytheas fandt, at Britannien er en uligesidet trekant, hvis stumpe vinkel ved Kantion (nær Dover) ligger ligeoverfor Gallien. Den side af trekanten, som gaar langs Europa, fandt han var den korteste; den anden side (d. e. øst- kysten), som gaar fra Kantion til Orkan, var dobbelt saa lang, og den tredje side endda længere. Nordspidsen af Britannien, som Pytheas kaldte Orkan (eller Orkas), er samme navn som Orknøeme. At Pytheas selv kom saa langt nord, kan det ikke være tvil om. Thi paa sin færd gjorde han astronomiske observationer, som vi fin- der gjengivet hos senere skribenter. Saaledes regnede han ud, at den længste dag i Britannien har l8 timer; men dette passer netop for det nordlige Skotland. Herfra maa Pytheas have reist videre forbi Orknøerne og helt op til Shetlandsøerne. Thi en gammel geo- graf fortæller, efter Pytheas, at solen ved vintersolhverv hævede sig til mindre end tre alen over horisonten i de egne, hvor den længste
