JERNALDEREN 65 mellemmænd er naadd frem til grækerne. Men den første, som bragte paalidelig kundskab om Nordens Iande, var grækeren Pytheas fra Marseille. Omkr. 600 f. Kr. havde sjøkyndige mænd fra den græ- ske by Fokaia i Lilleasien i øst for mundingen af Rhone grundlagt en nybygd, som de kaldte Massalia; romerne kaldte den Massilia; nu heder den Marseille. Byens beliggenhed med den ypperlige havn og det rige opland gjorde den snart rig og mægtig. Dens borgere blev rige og mægtige ved handel og var kjendt videnom som ypper- lige sjøfarere. Men det mægtige Karthago var længe en overmægtig konkurrent. Skinsygt søgte karthagenienserne at hindre, at noget græsk skib seilede forbi Herkules’s Søiler og ud paa Atlanterhavet. Det var bare en kort tid, omkr. 350-3l0 f. I(r., at maSsalioterne efter en seierrig krig tiltvang sig ret til at seile gjennem Gibraltarstrædet Men saa blev I(arthago paany mægtigt, og døren til verdenshavet blev igjen lukket for grækerne. Denne korte mellemtid nyttede en borger fra Massalia ved navn Pytheas til at gjøre én eller kanske to opdagelsesfærder til kysterne af Atlanterhavet og Nordhavet. Pytheas var sjømand og kjøbmand, men han var ogsaa viden- skabsmand - astronom og matematiker. Ved hjælp af et solur med en stor „gnomon“ eller skyggekaSter bestemte han med stor nøiagtighed breddegraden for sin fødeby Massalia, og han er den første, vi kjender, som indførte astronomiske maalinger. Pytheas eiede ogsaa den sande forskers opdagerblik. Ved kysterne af Bri- tannien maalte han saaledes forskjellen mellem flo og fjære, og han var den første græker, som satte tidevandet i forbindelse med maanens løb. Hans skib var sikkerlig en god SjøSkute; det havde rimeligvis baade aarer og seil og kan godt, har man ment, have været mere end l0O fod langt, altsaa meget større end de skibe, som nordmændene senere seilede over til Amerika med. Med paa fær- den havde han rimeligvis et ækvinoktialur eller et vandur, som delte døgneti 24 timer. Ogsaa polhøidemaalinger har han rimeligvis foretaget under sin reise. Det er ikke usandsynlig, at han har havt et instrument til at maale vinkler med. I- det hele var Pytheas saa godt rustet til sin færd, som nogen paa den tid kunde være det. Og hans Opdagelser blev i forhold dertil. Men alligevel kom Py- theas til at dele skjæbne med mange store opdagelsesreisende fra senere tider; eftertiden trodde ikke paa hans fortællinger. Da sei- lasen forbi HerkuleS’s Søiler snart igjen blev stængt for grækerne, kom ingen til at følge i hans fodspor. Følgen var, at folk lidt efter 5 - Norges Historie 1, l.
