64 JERNALDEREN B.. GRÆKERNES 0G ROMERNES KUNDSKAB 0M NORGE 0G DE NORDISKE LANDE. PYTI-IEAS’s REISE Det nordlige Europa var i grækernes og romernes øine det mørke fastland, hvor taage og natmørke rugede; om mennesker og naturforhold der nord vidste de næsten mindre, end folk for hundrede aar siden vidste om det indre af Afrika. Verden var for grækerne og romerne landene rundt Middelhavet. Fremforalt laa lan- dene længst nord i Europa mere end nogen anden del af den kjendte verden udenfor deres tanker og interesser. Og alligevel havde der jo i mange -aarhundreder været en slags forbindelse mellem Middel- havslandene og Nordeuropa. Vi har i det foregaaende hørt, hvor- dan Sydens opfindelser lidt efter lidt fandt vei nordover. Varer fra Norden. fremforalt det kostelige rav og kanske ogsaa skind, naadde til gjengjæld ned til Sydens folk. Alt i ganggravene i Mykenæ er der jo fundet smykker af nordisk rav. Ogsaa fønikerne handlede med rav, og umulig er det vel ikke, at en eller anden af de vidt- farende fønikiske kjøbmænd kan være kommet helt op til Jylland eller til Østersjøen, hvorhen senere græske kjøbmænd muligens ogsaa er kommet 1, og at de har bragt med sig lidt kundskab om landene i Norden. Ellers foregik vel handelsforbindelsen for det meste gjennem mange mellemmænd. Men ogsaa paa den vis kan græ- kerne tidlig have faat høre om landene høit i nord med deres lange sommerdag. I l0. bog af Homers „Odysse“, som er digteti det 8. eller 9. aarhundrede f. l(r., fortælles det, at Odysseus kom til lai- strygonerne, som Var et folk af jetter og menneskeædere. I deres land var dagen saa lang at den gjæter, som drev ind kvæget om kvelden, kunde raabe til den, som drev det ud om morgenen; „thi nattens og dagens stier ligger nær hverandre“. Siden fortalte historie- skriveren Herodot (omkr. 450 f. l(r.), at han havde hørt om et folk langt i nord, som sov i seks maaneder af aaret; men selv trodde han ikke paa det; og senere græske sagn vidste at fortælle om de lykkelige hyperboræer, som bodde nordenfor den kolde Boreas (eller nordenvinden) og som styrtede sig i sjøen, naar de blev gamle og mætte af livet. I alle disse sagn gjemmer der sig vel en ørliden kjerne af virkelige fortællinger om Nordens lande, fortællingen som gjennem mangfoldige “ Et par steder ved bunden af øster-sjøen er der fundet græske mynter, dels fra 5. og 6. aarhundrede f. Kr. og dels fra tiden efter Alexander den store; lige- ledes er der fundet smaa græske metalstatuetter.
