JBRNAtoEREN 59 deres boliger. Der -havde gjennem mange hundrede aar udviklet sig en fast broncealdersteknik, som var saa fuldkommen, at folk havde vanskelig for at bryde overtvert med den. Men til at for- arbeideÞjern krævedes en ny teknik. Al bronce blev støbt; jernet blev derimod smidd eller hamret. De ældste jernsverd, som vore forfædre brugte, var desuden hverken saa skarpe eller saa bøielige som broncesverdene; - staal havde de ikke i den ældste tid. --- Naar jernet alligevel tilslut vandt seier, da var det, fordi det var billigere end bronce. Desuden varede det kanske heller ikke længe, før folk begyndte at benytte den jernmalm, som findes i myrer rundt om i landet. - Derimod var det først henved to tusen aar efter at jernet var kommet i almindelig brug, at man i Norge be- gyndte at udvinde det jern, som findes i fjeldets malm. Jernalderen omfatter et langt tidsrum af vort folks liv, - for Norges vedkommende regnes den ned til midten af det 1l. aar- hundrede. Men i disse femten hundrede aar er der naturligvis foregaat mange og store forandringer, saa hele tidsrummet kan ind- deles i flere kulturafsnit. Forskerne saa tidlig, at vikingetiden skilte sig fra den tid, som gik forud; - vikingetiden indleder jo ogsaa et nyt afsnit af de nordiske folks historie. De begyndte derfor at tale om „den ældre jernalder“ og „den yngre jernalder“. Men snart saa de ogsaa, at der i den ældre jernalder er mange kulturafsnit. Jeg kan nævne, at den afdøde norske arkæolog lNGvAt.n U1-u)sBT er en af dem, som først har brudt vei for en rigtigere forstaaelse af jern- alderen. Nu inddeler forskerne hele jernalderen i flere perioder. l det følgende bruger vi inddelingen: l. den førromerske jernalder, fra omkr. 500 f. Kr. til begyndelsen af vor tidsregning, ll. den romerske tid, indtil henved 300 efter Kristus, lll. folkevandringstiden fra omkr. 300 til omkr. 500 e. l(r., lV. mellemjernalderen fra omkr. 500 til omkr. 800 e. l(r., V. vikingetiden eller den yngre jernalder, som den ofte endnu kaldes, fra omkr. 800 til omkr. l050 e. Kr. Disse tidsmaalinger er naturligvis bare omtrentlige. Vi har jo ingen faste aarstal at holde os til, og det tør vel hænde, at de nye tids- afsnit er begyndt senere i afdale og langt mod nord i Norge end i de dele af vort land, som laa nærmere ved kulturens alfarvei. Det er ikke nogen del af vort lands forhistorie, som er saa lidet kjendt og saa fattig paa oldsager og mindesmerker som begyndelsen af jernalderen, det afsnit, som kaldes den førromerske tid. Grun- den til dette er mange. Broncealderen havde været en tid fuld af kraftudfoldelse. Helleristningerne fortæller om kamp og sjøfærder.
