Side:Norges historie fremstillet for det norske folk I-1.djvu/69

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

C 58 rd af bronce IJlvik illard- anger. JERNALDEREN især ser vi den tydelig i de mange kulturord, som er fælles for de keltiske og germanske sprog og som tydelig er optaget i germansk fra keltisk. Flere af disse keltiske laanord findes ogsaa i oldnorsk og i det sprog vi nu taler. Mellem dem maa først og fremst nævnes ordet jern (oldn. jam, ældre lam og sideform isam, = oldirsk tar-arm og gallisk isamo), et talende vidnesbyrd om, at det er kelterne, som har lært de germanske stammer brugen af jernet at kjende. Af andre ord, som er laant fra kel- tisk, kan nævnes oldn. ambátt, tjenestekvinde, og vort „embede“ Samt kanske, efter nogles mening, „rig“ og „rige“. Jernet var kjendt i de nordiske lande, længe før det kom i almindelig brug. I førstningen var det saa dyrt, at det bare blev brugt til prydsager. I Danmark er det saaledes fundet broncearbeider, som er indlagt med guld og jern. Flere gange er det ogsaa baade i Sverige og i Danmark fundet redskaber og vaaben af jern i bronce- aldersgraver. Men først omkr. 50O f. Kr. sætter svensken Montelius jernalderens begyndelse paa den Skandinaviske Halvø. Til Norge, ialfald til store dele af vort land, er den kanske kommet endda senere. l Østergøtland er der fundet jernsverd af Hallstatt-typen. Omtrent alt, hvad vi i Norge har af sager fra Hallstatt-tiden, stammer derimod fra broncealdersfund. Jeg kan nævne et broncesverd, som blev fundet i Ulvik i Hardanger og som tilhører slutningen af broncealderen herhjemme; nogle smykke- naaler af bronce, som ligner de mellemeuropæiske fra den ældste jernalder, henføres ligeledes herhjemme til bronce- alderen. “ Først i La Tene-tiden er det, vi har følelsen af, at folk i Norge virkelig levede i jernalderen. Den danske forsker Sophus Müller siger: „La Tene-tiden er den ældste jernalder i Norden, medens denne tid er den yngste forhistoriske jernalder i Mellemeuropa“; - disse ord gjælder ialfald for Norge. Naar det varede saa længe, før jernet kom i brug herhjemme, saa Var grundene mange. Først og fremst var det vel, fordi broncen var en nødvendig betingelse for de nordiske folks hele kulturliv. Broncearbeider af stor skjønhed og ypperlig udført prydede deres dragt og