40 BRONCEALDEREN smaa og kan hverken have været brugt paa jagt eller i kamp, ja neppe nok til at fælde trær med. Hvor man kunde. hjalp man sig som før med økser og klubber af Sten eller hjortetakker og med pilespidser af Hint eller ben. Broncen kom derfor aldrig herhjemme i Norge til at faa den samme betydning i menneskenes husholdning, som jernet siden fik. Af nyttige større arbeider af bronce kan foruden økser (eller paal- stave og eelter, som enkelte former kaldes) nævnes dolker, sverd, syydspidser, sage og sigder. Ellers var det mest til smaasager, at broncen brugtes, som til kniver, meisler og fiskekroker. Men fremfor alt blev den brugt til prydsager, til ringer, halssmykker, naaler, spæn- der, skjoldlignende kvindesmykker prydkar o. l. Ofte blev broncen hamret ud til løvtyndt blik, og det kan nævnes, at de smykker, som i Grækenland blev gjort i guld, finder vi i Norden igjen i bronce og med de samme forsiringer. Dette viser, at broncen heroppe havde meget større værdi end i Middelhavslandene. Broncealderen var, som vi alt har nævnt, en rig tid. Rigdom udenfra begyndte for første gang at strømme ind til de nordiske lande og at skabe luksus og velvære. Rigdommen kom bare de faa tilgode. Thi havde slutningen af stenalderen været en aristokratisk tid, saa var broneealderen i endnu høiere grad en høvdingetid. Menneskene rundt om i de nordiske lande maa alt i denne tid have sluttet sig sammen i stammer, som førte krig indbyrdes og styredes af høvdingen som var fornemmere og mægtigere end de andre. Tidens hele aristokratiske præg fremgaar tydelig af alle de prægtige broncealdersfund. Paa helleristningerne, som vi siden nærmere skal tale om, hører kampscener til de almindeligste billeder. Vi ser mænd i kamp tilfods og tilhest med Skjold og spyd. Videre ser vi skibe i række og rad med væbnede mænd ombord; ofte er de vendt mod hverandre som til kamp. Men opover de andre mænd paa skibet, og ofte ogsaa over kjæmperne paa landjorden, rager en enkelt mand. Han er altid fremstillet som meget større end de andre. Denne mand maa i regelen være høvdingen; en gud kan det ikke være. Men støi-reisen er kanske et tegn ikke bare paa hans magt og høie stilling, men ogsaa paa, at han nedstammede fra guderne. Thi de guder, som synes afbildet paa helleristninger, er ogsaa fremstillet større end almindelige mennesker. Høvdingen er ikke bare afbildet som større end de øvrige mænd, men ogsaa som prægtigere ruStct end disse. Høit i veiret rager hans hjelm med de to hornprydelser.
