IBRONCEAl‘DEREN 4 I Men høvdinger og krigstog forudsætter ordnede samfund, og at menneskene havde sluttet sig sammen i stammer. Hvor stort omraade hver af disse stammer, som dengang bodde i Norge, har havt, er det naturligvis umuligt nu at sige. Heller ikke ved vi, om nogen af de gamle stammenavne alt fandtes i bronce- alderen. Af broncealderen som en kamptid giver fund og helleristninger os et levende billede. Et vigtigt, ja kanske det vigtigste bidrag til kjendskab om vore forfædres liv i broncealderen er de saakaldte helleristninger. Saa kaldes billeder som fortidens mennesker med barnIig haand har hug- get ind paa fjeldsiderne rundt om i vort land. Øksernes, sverdenes og skjoldenes former viser, at de er fra broncealderen og rimeligvis fra en tidlig del af denne. Desuden har man baade paa Jæderen og i Sverige paa heIleme inde i broncealdersgraver fundet de samme billeder og symbolske tegn som paa helleristningerne. Helleristninger er udbredt over hele Norge. De fleste af dem findes i Smaalenene, men mange af dem findes ogsaa paa den anden side af Kristianiafjorden, bl. a. i Vestfold og paa Ringerike. Opover i dalene, i Valdres og rimeligvis i ’I’elemarken findes de ogsaa, lige- ledes paa Vestlandet, men der er det færre af dem. Nordenfjelds findes der ogsaa en del af dem, især er de talrige i Nordre Trond- hjems amt, ved det indre af Trondhjemsfjorden. Den nordligste skandinaviske helleristning er fundet paa Løvøen i Tjøtta prestegjeld i Nordlands amt. Rundt om i Sverige findes der ogsaa helle- ristninger, fremforalt i det gamle norske landskab Bohuslen, hvor der er endda flere af dem end i Smaalenene. Helleristningerne er gjerne hugget ind paa granit- fjeld, som er blevet blankskuret af istidens bræer. En og anden gang findes der ogsaa mindre stene med helleristninger og med skaalformede fordybninger. Billederne er overalt temme- lig ens. Til de almindeligste hører skibe med mænd ombord. Slige skibsbilleder findes ikke bare ude Efter A. t. Cc11. Helleristning ved Løberg i Gjerpen, Bratsb.
