BRONCEAl.‘DEREN 39 og forsiringerne enkle og faa. Men lidt efter lidt udviklede der sig en merkværdig kunstfærdighed, saa f. eks. de sverd, som henved I200-l000 f. Kr. blev gjort i de nordiske lande, stod langt over de bedste sydtyske sverd. I den følgende tid blev luksusen og for- linelsen endda større, især i Danmark, hvor man bl. a. brugte guld- traad til besætning paa tøier. Der findes fra den ældre del af broncealderen, siger en af dennes ypperste kjendere, Sophus Miiller, en stor mængde broncer, som er saa ypperlig forarbeidet, at vor tid vanskelig kunde yde det samme; de er formet i en ren og ædel stil og udstyret med en skjøn og rig spiralornamentik. Denne gruppe staar med sine vaaben og smykker saa høit, „at det uden betænk- ning kan siges, at der her findes det ædleste og bedste, som over- hovedet paa noget sted og til nogen tid er dannet nordenfor Alperne i de forhistoriske tidsrum“. Efter denne tid ser det ud som om det en stund var stilstand. Men saa kom nye mønstre ind, og mod slutningen af broncealderen stod teknik og kunstfærdighed igjen overmaade høit. Saaledes forstod alt vore forfædre for 3-4000 aar siden ved hjælp af metaIler og motiver, som de lik fra fremmede lande, -at skabe en eiendommelig nordisk prydkunst. Motiverne er gjennem mange mellemled kommet fra syden (Ægypten, l(reta og Græken- land). Spiralen stammer fra Middelhavslandene. Paa de før nævnte brede og flade broncekniver synes vi at skimte en gjenklang fra ud- smykningen af Minos’s kongeborg paa Kreta. Men det fremmede er tilegnet og omformet, og paa grundlag deraf har menneskene bygget videre og skabt en egte nordisk kultur, -- til forskjel mellem norsk, svensk og dansk er der endnu ingen spor. Saaledes be- tegner broncealderen et langt skridt fremover fra stenalderen, baade i kultur og i national udvikling. C. HEI‘I‘ERISTNINGER. I‘IVET I BRONCEAI‘DEREN Broncen var et kostbart metal. Det var bare storfolk, som havde raad til at eie broncearbeider; fattigfolk maatte som før nøie sig med sager af sten, træ og ben, og især i førstningen var bronce meget sjelden heroppe. Derfor finder vi jo ofte stensager sammen med broncearbeider. Fordi broncen var saa dyr, er de sager, som blev forarbeidet af den, gjerne smaa og tynde. De faa store økser, som-er fundet, viser sig ved sin rige udsmykning oftest at have været værdig- hedstegn eller votivøkser. Ellers er de fleste bronceøkser ganske
