Side:Norges historie fremstillet for det norske folk I-1.djvu/267

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

252 LlVET I VlKINGETlDEN blev ydet i bøder, som rettede sig efter enhvers stand. Ofte kunde dog ikke bøder afsone krænkelsen. Selv lovene, som er fra kristen tid, anerkjender i visse tilfælde hevnens nødvendighed og siger, at „da er det vel, om han hevnes“. Af sagaerne, baade de islandske ættesagaer og kongesagaerne, ser vi, hvilken rolle hevn- pligten (spillede i oldtiden, ikke bare paa Island, hvor æresfølelsen var abnormt udviklet, men ogsaa i Norge. Ætten var ogsaa paa mange maader en økonomisk enhed. Alle dens medlemmer §eiede gjenløsningsret til ættegaarden, og mange steder bodde ogsaa faderen og de gifte sønner sammen paa gaarden. Ikke langt Zfra husene laa gravhaugene, hvor de døde medlemmer af ætten hvilte, ofte i mange slegtled, far efter søn. Alle disse døde hørte ogsaa med til ætten. De levende kjendte deres navne helt til „niende knæ“ (i ni slegtled). Navnene og med dem de dødes egenskaber levede videre i ætten. Ætten var dog ikke §det eneste baand, som bandt menneskene sammen. Mænd, som færdedes meget ude, i viking eller paa kjøb- mandsfærd, eller som var blevet venner, kunde under høitidelige cere- monier indgaa foStbrødrelag og blande blod sammen. Dette foregik paa den maade, at et stykke jord blev skaaret løs og holdt oppe med et spyd. Fostbrødrene gik derunder, skar sig, saa blodet randt, og rørte det sammen. Derefter faldt de paa knæ, kaldte guderne til vidne og svor, at de vilde hevne hverandre som brødre, om en af dem blev dræbt. Fostbroderskabet havde ikke liden betydning for oldtidens samfund. Det var ved siden af ætten det sterkeste baand, som knyttede menneskene til hverandre. Det kunstige blods- broderskab kjendes den dag idag over store dele af jorden. Paa Madagaskar indgaaes det under former, som minder om de paa Island brugelige. Men ogsaa venskabet havde sin store betydning. „Frænder og venner“ nævnes ofte sammen i sagaerne. „Haavamaal“s digter siger mange vise ord om venskabet, deriblandt: Furuen tørker ensom paa torp, ribbes for bark og bar. Saa og hver en venneløs mand. - I-lvi skal han længer 1eve?