244 1.1vET 1 v11(1NGBT1oBN lld den trænger, Mad og klæder Vand trænger gjest, som ind er kommet den mand trænger, som til gilde kommer, og er kold om knæ. som har over fjeld faret. haandklæde og høfligindbydelse. Røgen ligger tæt under tagaasen, før den finder vei ud gjennem ljoren. Lyst er det ikke i hallen. Foruden aabningen i taget faar den bare lys fra gluggen langs brynaasen, som kan lukkes med skodder. - „Vindøier“ maa alt have været i brug i vikingetiden. Ordet vindaaga (vindu) var nemlig alt omkring 90O fra gammelnorsk optaget i irsk. - Om kvelden lik hallen lys fra langilden og fra fede tyristikker. -Mændene sad bænkede ved bordene. Deres vaaben hang over dem; til høitids blev væggene klædt med prægtige aaklæder, som var vævet ind med billeder af guders og heltes liv. En kunde se Sigurd Fafnesbane, som stak ormen, eller I-lagbard og Signe. En mængde udskjæringer er der ogsaa; ofte var de farvelagt. især var vel de hellige høisædesstøtter prægtig udskaaret. Stundom var der ogsaa som i Olav Paas hal udskjæringer istedenfor vævnader paa væggen. Kan vi dømme efter udskjæringerne i Osebergfundet, maa slig en gammel høvdinghal have været prægtig at “skue, lidt mørk naturligvis, men rig paa farver og udskjæringer paa søiler og vægge. Lad os imidlertid følge guden Rig paa hans vandring. „Han kom til en sal (saa kaldes høvdingens bolig). Døren stod aaben og vendte mod syd; ring var paa stolpen.“ -- Det var den rige og gjestfrie mands hus, han kom til. - „Han gik ind; gulvet var straatækt; egtefolk sad dér, saa sig i øinene, Far og Mor, lekte med fingrene Husbonden sad, snoede streng (til bue), bøide alm, skjæftede piler.“ I-lustruen pyntede paa dragten sin, sølje Var paa brystet, slæb paa kjolen, serken skinnende blaa. Klædedragten havde forandret sig endel i vikingetiden. Serk og skjorte var bl. a. kommet i brug; ordet „skjorte“ er laant fra oldengelsk. - „Da tog Mor en mønstret dug, hvid af lin, lagde paa bordet. Derpaa tog hun tynde lefser, hvide af hvede, lagde paa dugen. Frem satte hun paa bordet fade, prydet med sølv, fulde af skinnende flesk og Stegt fugl. Vin var i kanden, metalindlagte bægre. De drak og spøgte dagen lang.“X Siden fødte Mor en søn. „De sVøbte ham i silke, overøste ham med vand og kaldte ham Jarl. Lyst var haaret (ikke rødt som bondens eller sort som trælens); kinderne var hvide, øinene grumme som ormungens.“ Derefter skildres Jarls opVekst; han kjørte ikke plog og byggede I Jfr. bd. l, 2 afd., s. 230.
