1.1vBT 1’ v1k1NGET1oBN 243 Burhunden gjør; tisperne trækkes til truget. Grisene grynter, medens trælene giver dem sod, og gjssene vralter avsted til dammen, „de herlige fugle“,f Som Eddakvadet kalder dem; thi gaasen var endnu i vikingetiden en sjelden fugl. 0ppe fra gavlen galer hanen. Inde paa et mørkt loft sidder høkene, som høvdingen bærer paa sin haand, naar han rider ud paa jat. I nærheden af husene er der stundom en liden løggaard, hvor løg, kvannerod og farveplanter dyrkes, og lidt længer borte ligger holtet med hasselbusker. Ude paa tunet er det mange mennesker, som kommer og gaar. Nogle af høvdingens mænd sidder i græSset og kaster med terninger, andre gantes med trælkvinderne. Ved døren staar det som regel en vagtmand. Han spørger den fremmede om hans navn og gaar, hvis det er en fornem gjest, ind og melder det. Høvdingen kommer da Selv til døren eller sender et par af sine betrodde mænd ud for at tage imod gjeSten, som Odin gjorde, da han ventede Eirik Blodøks til Valhal. En af kvinderne i huset følger med og skjænker den fremmede en velkomstdrik, idet hun siger som Gerd til Skirne: „Hil dig nu, svend, og tag mod bægeret, fuldt af den gamle mjød!“ Den nykomne gjest maatte lægge sine vaaben igjen i forstuen. Alene den kristne Haakon den gode krævede, da han kom til Valhal, at faa beholde sine vaaben. Naar den fremmede var kommet ind i hallen, kunde han selv gaa frem paa gulvet og hilse husherren. Han sagde da som-Odin i Vaftrudnes hal: „Hil dig nu, Vaftrudne! Nu er jeg til hallen kommet for selv dig at se.“ Vaftrudne spørger: „Hvad er det for en mand, som i min sal taler til mig?“ Odin svarer: „Gagnraad heder jeg; jeg er fra gangen kommet, tørstig til dine saler. Jeg trænger at bedes og tages imod. Længe har jeg faret.“ Vaftrudne siger da - han sidder selv oppe i høisædet -: „Hvorfor taler du fra gulvet, Gagn- raad? Gaa og tag sæde i salenl“ Det vigtigste for den nykomne gjest var nemlig at faa vide, hvor han skulde sidde. Derfor heder det i „Haavamaal“: „Hil dem, som giver! En gjest er ind kommet. Hvor skal han sidde ?“ Den høibyrdige gjest blev bænketi høisædet hos høvdingen eller i det andet høisæde ligeoverfor ham. Men den omvandrende sta-vkarl maatte holde sig ude ved døren og var glad, om han fik en hid af maden. Naar gjesten er kommet tilgaards og har vandret lange veie, er han vaad og sulten. Han sætter sig hen til ilden og bager sig - bakeldr som den ofte kaldes -- og faar tørre klæder og vand til at tvætte Sig med. l „Haavamaal“ fortælles om gjestens kommen
