242 I.IVET I VlKlNGETlDEN tom pung.“ Vigstyr siger da: W„Jeg ser, at du ikke vil like det, hvis jeg ikke gifter dig med min datter. Jeg vil derfor gjøre som de gamle og lade dig fortjene. din brud ved haarde arbeider.“ Da hustruen oprindelig var mandens eiendom, havde denne ret til at bytte eller testamentere hende bort. l Flóamannasaga fortælles det at islændingen Torgils, som i længere tid med sin hustru havde levet i Norge, vilde vende hjem til lsland. Før afreisen skjænkede han sin hustru til sin ven ’l’orstein. Denne takkede for gaven, og folk syntes det var en god gave. Det fortælles ogsaa om mænd, som solgte sin kone, men det blev anseet for en krænkelse. Kone- bytte forekom-ogsaa, og endnu i ll. aarhundrede klages der i pave- breve over, at denne used herskede hos nordboerne i lrland. At ialfald høvdingerne ivikingetiden ofte havde flere hustruer, er ogsaa vel kjendt. Som vi før har nævnt, er der spor til, at hustruen i forhistorisk tid maatte følge sin mand i graven. l en gammel saga om Olav ’l’ryggvason fortælles det, at denne skik endnu paa Haakon jarls tid raadede i Norge og i Sverige. Dette tør dog være tvilsomt. - Ogsaa paa mange andre maader var kvindens stilling værre end mandens. Saaledes kunde en ugift kvinde kun i sjeldne tilfælde, naar der ikke var nogen nærmere arving, arve sin far eller bror.I l vikingetiden bedredes dog paa mange maader kvindens stilling. 0sebergfundet vidner om den luksus og kon1fort, en høibaaren kvinde i første halvdel af 9. aarhundrede paa Vestfold var omgivet af. I graven fik kvinderne med sig alle de redskaber, som de brugte i det daglige liv: vævske, linhekle, sømglatter, kjøkkentøi og kljaastene. Paa Island fik kvinderne friere skilsmisse end i hjemlandet. Mange stolte kvindeskikkelser rager op i vikingetidens saga, landnaamskvinden Aud, Olav Hvites enke, paa Island og Thyre Danebod i Danmark. Først kristendommen gjorde dog kvindens stilling fuldt menneske- værdig. Fra bondens gaard kommer vi til høvdingens sal. De fleste høvdingesæder laa i gammel tid i nærheden af havet eller ved ind- sjøer, saa folk let kunde komme did baade tillands og tilvands. Vi gaar forbi en haug, hvor smaakongerne pleiede at sidde og se ud over sine jorder. Længer fremme kommer vi op til tunet, den indhegnede, græsbevoksede plads mellem de mange huse paa gaarden. I Paa Vestlandet findes Ryland som gaardnavn. Første led i dette fra vikinge- tiden stammende navn er rimeligvis rýgr (eller baugrýgr), d. e. en odelsberettiget, ugift kvinde.
