LlVET l VlKlNGETIDEN 241 hos germanerne. - Farmanden nævnes ikke i „Rigsthula“; men det var ogsaa et yrke, som det sømmede sig for en fri mand at drive. Mellem bønderne var der mange grader. Høiest stod haaldeme, som var en liden kreds af storbønder, hvis æt i mange led havde siddet paa den fra fædrene arvede gaard. De hørte socialt sammen med herserne og eiede det meste af jorden i bygden. Det gammel- norske samfund var ikke demokratisk, men aristokratisk. Gammel æt og rigdom gav en mand magt i samfundet. Bondens hustru kaldes i Eddakvadet Snǫr, d. e. „svigerdatter“. Hun blev kjørt til sin egtefælles gaard; thi der holdtes bryllupet Hun havde nøkler hængende ved sin side som tegn paa sin værdighed og sin magt inde i huset. Egteskabet blev indgaar under høitidelige ceremonier. Til herSens datter, som blev gift med høvdingens søn, blev der sendt sendemænd, som skulde beile til hende hos hendes far; hun blev ogsaa kjørt til sin svigerfars- gaard og gik under brudelin. Bruden og brudgommen blev viet med en til Tor helliget hammer og vel under paakaldelse af Tors navn. Ogsaa Frøy blev paakaIdt, forat han Skulde give frugtbarhed til egteskabet. I forhistorisk tid blev hustruen ved egteskabet mandens eiendom. Manden blev hendes herre, ligesom tidligere hendes egen slegts mandlige overhoved havde været det. Et af de vigtigste led ved indgaaelse af Iovgyldigt egteskab hos vore forfædre var den saakaldte martdr, d. e. den priS, for hvilken brudgommen kjøbte sin hustru af hendes nærmeste Slegtsoverhoved. Vistnok blev den sum, som manden betalte for sin hustru, i senere tid hendes eiendom, og brude- kjøbet blev bare en symbolsk handling. Men endnu langt ned i tiden regnedes den kvinde, for hvem ingen mandr var betalt, ikke for lovlig gift; hendes sønner var uegte og kaldes iGuIatingsloven hom- artgr (d. e. barn, som er født i en krok). Om egteskabet i vikinge- tiden var et virkeligt kjøb, tør vel være tvilsomt. Men i flere af Eddakvadene er der udtryk, som minder om, at denne tid ikke laa langt tilbage. Frøy kjøbte sin hustru Gymes datter „med guld“, og fuglene, som sidder i træet, spaar Sigurd FafneSbane, at han „med mund skal kjøbe“ kong Gjukes datter. Stundom hændte det ogsaa, at manden, naar han var fattig, lige- som Jakob arbeidede for at vinde sin hustru. I l-Èyrbyggjasaga siger Vigstyr til berserken Halle, som havde bedt om hans datters haand: „Det er folks tale, at du ikke er rig paa gods. Men hvad vil du gjøre istedet, siden du ikke har gods at lægge frem ?“ Halle svarer: „Jeg skal gjøre, hvad jeg kan; men ikke kan jeg tage penge af en l6 - Norges Historie l. l.
