24O LIVET I VIKINGETIDEN Digtet om Rig giver os et klart billede af bondens Iiv: „Døren stod paa klem. Ind han gik. lld var paa gulvet, egtefolk sad der, drev sin syssel. Manden telgede træ til vævbom. Skjegget var studset, haaret gik ned i panden, skjorten var trang, en kiste stod paa gulvet. Konen sad der, svingede rokken, strakte armene ud, stellede til væv. Krokfald bar hun paa hovedet, smække paa barmen, dug rundt halsen, knapper paa akslerne, Bedstefar og Bedstemor eiede hus.“ Rig satte sig midt paa bænken og paa hver side husets folk. Siden satte hustruen maden frem; det var suppe i en bolle og kogt kalv. Da en tid var gaat, fødte hun en søn; han var en egte germaner, rødhaaret og rød og hvid i ansigtet, „øinenc spillede“, - en modsætning til den svarthaarede træl. De kaldte ham Karl („bonde“). „l-lan tog til at vokse og vel at trives, at gjøre ard, tømre hus, bygge laaver og gjøre arbeidsvogne og kjøre plog.““ - Arðr var den gammeldagse hakkeplog, som alt findes afbildet paa helleristninger fra broncealderen. Ordet findes ligesom „fure“ (i „ager- fure“) i de fleste europæiske sprog og helt øst til armenisk. Den gamle ard var oprindelig bare af træ. Plogen var, som ordet viser, kommet ind fra udlandet og havde kanske hjul. Den blev for det meste trukket af okser. l den yngre jernalder brugtes ogsaa plogjern. Bondens søn, Karl, lik en hustru; „hjem de kjørte hende, med hængende nøkler, i gjeteskinds kjortel og giftede hende med Karl“. De satte sig under (brude)slør, bodde som egtefolk (i mod- sætning til trælen), uddelte ringer, bredte lagener og grundede gaard. Deres sønner fik navnene: Mand, Dreng I, Hauld, Thegn 2, Smed, Bred, Bonde, Bundenskjeg=’‘, Bomand, Bodde 4, Brat- skjeg, l(rigsmand. Disse navne viser, hvilke sysler bonden kunde drive. Han kunde bo hjemme paa gaarden og PI0siCm- dyrke jorden, han kunde tage tjeneste hos en høvding eller drage i viking, og han kunde blive „smed“; saa kaldtes ikke bare vaabensmede, men ogsaa de, som gjorde træarbeide; især var vaabensmedene fra gammel tid vel agtet Skjustad, l.ler, Busket-ud. I Dreng betyder paa gammelnorsk en l(iæl( l(ar, en helt. ’ Thegn vil sige en ung mand, som kan bære vaaben, især bruges det ofte om kongens mænd.
- D. e. en, som har flettet skjeg?
“ Bodde er muligens et gælisk ord, som betyder „bonde“.
