l.‘lVET I VlKINGETIDEN 235 dem at sige, og han satte sig midt paa gulvet, men paa hver side husets folk. Da tog Oldemor en grov lefse, tung og tyk, fuld af avner.“ Det var trælenes kost. Siden fødte Oldemor en søn, som lik navnet Træl. Han skildres med høvdingens hele foragt. Hans type er ikke germansk, men heller uarisk, slig som vi kan tænke os de jæger- og liskerfolk, som i den ældste forhistoriske tid flakkede rundt i Norge. Han havde sort haar, stygt ansigt, rynket hud paa l1ænderne, knuder paa knokerne, digre fingre, ludende ryg, lange hæler. Han bandt bast,gjorde byrder og bar hjem dagen lang. „Da kom en hjulbenet jente tilgaards, med lort under fødderne, sol- brændte arme og snabelnæse; hun kaldte sig Trælkvinde.“ De bodde sammen uden egteskab og lik børn sammen. Døtrene var: Trækubbe, Træklods, Tykleg, Næsegræv, Skrikerjente, Tjenestjente, Fillejente, Traneben. Sønnerne hed: Skrikergut, Fjøskar, Simpel, Høiraker, Horunge, Stinker, Træklods, Diger, Uhøvisk, Graa, Krokryg, Langleg. Trælene var det økonomiske grundlag for vikingetidens samfund i endnu høiere grad, end de havde været det for de tidligere tider. Vikingetogene bragte en mængde udenlandske, mest irske træler og trælkvinder til Norge. Derom fortæller baade islandske sagaer og fremmede legender om irske hellige mænd. Mange af de trælenavne, som forekommer i sagaerne, er frem- mede; andre er derimod, ligesom de i „Rigsthula“, øgenavne. Endnu i Gulatingsloven og i Frostatingsloven forudsættes det som almindeligt, at folk har udenlandske træler. Hvor mange træler en enkelt mand kunde have, var naturligvis høist forskjellig. Landnaamsmanden Hjorleiv skal have havt ti irske træler. I Frostatingsloven regnes, som før nævnt, 3 træler paa l2 kjør og 2 hester. Trælene ansaaes for at være i sin bedste alder, naar de var mellem l5 og 40 aar, og da blev der betalt mest for dem. Prisen vekslede naturligvis. Hoskuld gav 3 mark sølv for Melkorka, som blev mor til Olav Paa, og det regnede han for tredobbelt betaling. Trælene gjorde alt det simple arbeide paa gaarden. Om Træls sønner heder det: „De lagde gaarde, gjøslede akre, vogtede svin, gjætede gjeter, grov torv.“ Fjøskar, eller Fjósnir, som han kaldes i digtet, stellede i ljøset. I et andet Eddakvad fortælles det, at Helge Hundingsbane kommer til Valhal; dér byder Odin ham raade over alt med sig. Straks siger Helge til sin gamle uven Hunding: „Du skal, Hunding, gjøre istand fodbad til hver mand og tænde paa varmen, binde hundene, vogte hestene og give svinene sod, før du lægger dig.“ Dette var altsaa trælenes yrke.
