234 LAND 0G FOl.‘K havde fylket oprindelig en anden betydning end ellers i Norge. Der var fylkerne ikke større end herrederne andetsteds. Det er muligt, at fylket som navn paa en administrativ enhed først efter Harald Haarfagres samling af Norge er begyndt at bruges fast rundt om i landet. Dengang stammerne Var uafhængige og styrede sig selV, kaldte de sit omraade „land“ eller „rige“, f. eks. Haalogaland (d. e. haaløygernes land), Hordaland (hordernes land) og Raumarike (raumernes rige). Mange af de fylker, som vi møder i middel- alderen, var dannet ved sammenslutning af oprindelig uafhængige stammer. Hadafylke Womfattede saaledes Ringerike, Hadeland, Land og Toten. Men endnu i vikingetiden var Hadeland og Ringerike skilt fra hverandre; begge er, som navnene viser, gamle stamme- lande. Samlingen af Hordaland til ett rige var rimeligvis alt fore- gaat tidligere. Dog har vi minder om, at Voss engang var et eget fylke. Den sydlige del af Firdafylke, Fjaler, kaldtes endnu i det 9. aarhundrede Fjalafylke og havde sine egne jarler, som dog alt før Harald Haarfagres tid mistede sin uafhængighed. Sagnet fortæller om navngjetne høvdinger, som bodde paa Njardøy uden- for Namdalen (som det synes før vikingetiden). Ligedan har det vist ogsaa været mange andre steder i Norge.
VII. LIVl5T I VIKINGl5TIDBN (Dl5N YNGRE JERNALDl5R) vordan samfundet var ordnet og hvordan de forskjellige stæn- ders stilling var i forhistorisk tid, kan vi bare gjette os til. Først fra vikingetiden eier vi ved siden af oldfundene Skildringer af menneskenes liv og af de forskjellige samfundsklasser i Norge. „Aarle gik paa grønne veie den mægtige, aldrende, kloge gud; vældig og sterk kom Rig stigende.“ Slig begynder i alderdomlige ordelag Eddakvadet „Rigsthula“. Det fortæller om guden Rig eller Heimdal, som gjestet menneskene og blev far til de tre stænder, træl, bonde og høvding. Lad os vandre med Rig og prøve, om vi ikke kan faa et billede af liv og samfund i hedensk tid. Først kommer vi til trælens hytte. „Han kom til et hus; døren var lukket. Ind han gik. lld var paa gulvet; egtefolk sad der graa ved arnen, Oldefar og 0Idemor med gammelt skaut.“ Digteren skildrer trælene som det ældste lag af folket. Vi tør dog vel ikke tro, at han har tænkt sig, at de var landets urindvaanere. „Rig vidste raad
