l..AND oc Fo1.1( 233 Søndre og Sparbuen (Sparabti) i Nordre Trondhjems amt og flere andre. Enkelte af de bygdenavne, som ender paa bti, bar som første led et substantiv, som fortæller om landets beskaffenhed, f. eks. Brandbu i Kristians amt, hvor første led er brandr, „brænding“ (til rydning). Men i andre, som i de ovenfor nævnte, kunde det være fristende at se genitiv flertal af et stammenavn.I Ogsaa andre steder ved vi, at indbyggerne af et enkelt herred har været regnet for en folke- stamme. SIig var det f. eks. paa Ørlandet; den ældste Sigurd Lade- jarl kaldes saaledes i gamle skrifter Ymajarl, d. e. „ørlændingernes jarl“. l..ænger tilbage end til disse urceller til den norske stat kan vi ikke komme. Da vi første gang hører om nordmændene, var de dog kommet ud over bygden og havde sluttet sig sammen til smaa stammer, som i regelen var styret af en konge eller en høvding med lign-ende magt. Desuden var der gjerne indenfor hvert fylke flere bondehøvdinger eller herser, som de oftest kaldtes.’ Herserne var fra ældgammel tid bøndernes høvdinger i krig og i fred. Mange sætter deres navn i forbindelse med ordene „hær“ og „herred“ og mener, at de oprindelig var bygdehøvdinger. Stam- mens omraade kaldtes j31lke. Ordet er dannet af „folk“ og betegner egentlig stammen som krigerskare, ligesom herredet fra først af skulde betegne bygdens mænd som krigerflok. Hver-t fylke havde sit ting, hvor alle frie mænd mødte, dømte lov og ret og gav sit bifald til nye lovbud ved at række sine vaaben i veiret eller ved at slaa. paa dem. - Folket var jo i gammel tid ensbetydende med folket i vaaben. -- Flere steder i landet -minder gaardnavne endnu om haugen, hvor de gamle fylkesting holdtes, f. eks. Flekshaug i Nor- derhov, Flikkeshaug i Vestre Toten og Flesaker i Ringsaker; disse steder bed nemlig i middelalderen Fylkishaagr8. Flesaaker(P31lkisakr) paa Modum har derimod rimeligvis sit navn af, at gaarden har tilhørt fylkeshovet og siden fylkeskirken paa Ringerike I Trøndelagen Z l oldnorsk ender genitiv flertal af substantiver altid paa -a. Mellem de norske stammer, som goternes historieskriver Jordanes nævner, er ogsaa, som vi har hørt, en, hvis navn kan læses Ranrtii. Dette har været forklaret som „indbyggerne af Rennabu“. Ringebu kan være dannet paa samme maade som Ringerike af et stammenavn ’ÞRingar. ’ Se bd. l, 2, s. l2l f. Herserne synes dog ikke at have været ligelig fordelt over hele landet. Paa Harald Haarfagres tid var der flest af dem paa Vestlandet “ Naar de gamle fylkesting mindes i navne, som ender paa haug, da hænger dette rimeligvis sammen med, at lagtinget gjerne havde sin plads paa en haug, slig som det den dag idag kan sees paa øen Man.
