232 LAND OG FOLl( stor del af jorden blev dyrket af leiIændinger, som leiede jord af andre og betalte aarlig afgift derfor. l det l3î aarhundrede var leilændingsforholdet i modsætning til selveie det almindelige. Ligedan har det vistnok ogsaa været tidligere, om end i tidens løb mange træler gik over til at blive leilændinger. Disse bodde oftest i en ud- kant af grænden eller af jorderne paa gaarden, hvor de brød nyt land. Derigjennem kom ordet þorp, som i oldnorsk bruges om en klynge af gaarde, til i det nye folkesprog paa sine steder at betyde en husmandsplads, ligesom þorpari i oldnorsk bruges i haanlig betyd- ning om en landsens person i modsætning til en høvisk mand. Lidt efter lidt gik det iNorge som overalt, hvor menneskene er bofaste: bygdens mænd sluttede sig sammen - for at verne om lov og ret, vaage over freden, dyrke guderne o. s. v. Alt ved l(risti tider ser det ud, som om bygderne mangesteds har havt de samme grænser, som de endda har. Med de faste grænser fulgte ting, hvor bygdens frie mænd mødte. Bygden som en slig administrativ eller politisk enhed kaldtes i middelalderen herred (herað). Vi kan dog ikke sige, at Norge i den ældre jernalder eller i vikingetiden var inddelt i herreder. Det vilde være urigtigt. Mange steder i landet fandtes herredsinddelingen ikke. Trøndelagen var inddelt i fylker, Voss i aattinger, Ringerike, Hedemarken og flere andre fylker i ljerdinger o. s. v. l det hele havde hver landsdel sin egen indde- ling, som havde sin grund i naturforholdene og den historiske ud- vikling. „l-lerred“ var mere i sin almindelighed et navn paa bygden end en politisk inddeling. Flere steder i Norge kaldes den del af bygden, som det ser ud til først blev bebygget, for „herred“, f. eks. grænden l-lera i Gol i Hallingdal og paa Lister og l-leradsbygden i Norderhov og Elverum.I Den tid, da samfundet ikke rak udover hjembygden eller herredet, maa ligge meget langt tilbage. I historien har vi ingen minder om den. Om vi har det i stedsnavnene, er tvilsomt. Dog kan det nævnes, at en hel del af vore ældste bygdenavne ender paa bti, som idenne forbindelse maa betyde „bebodd strøg“. Det er navne som Ringebu (i middelalderen Ringabti) i (3udbrandsdalen, Svaðabti (nu Ringsaker) paa Hedemarken, Andebu (Andabti) i Jarlsberg, Rennebu (Rermabti) i I Ordet „herred“ har været forklaret paa forskjellig vis. Det hænger rimeligvis paa en eller anden vis sammen med ordet „hær““, som oprindelig har været brugt om en liden krigerskare. Danmark var fra ældgammel tid inddelt i herreder, ligesaa Gøtaland. Svealandskaberne var derimod delt i hundreder. Denne sidste inddeling finder vi igjen i det nuværende Tyskland og hos angelsakserne, ja endog hos kelterne i Britannien.
