LAND OG FOl.‘l( 225 ikke kjendt før i La Tene-tiden og neppe da. Men navnet Sekse er dannet af saar eller af sǫ)C („en saks“) og Vin. Vi har tidligere nævnt, at flere gaardnavne er sammensat af borg og vin. Men bygde- borgene, som de minder om, er neppe ældre end folkevandrings- tiden. Vin-navnene maa dog være fra før vikingetiden “Thi de findes ikke paa Island. I oldnorsk var ordet vin omtrent uddød. Fra den ældre jernalder, men lidt yngre end vin-navnene, er de gaardnavne, som ender paa heimr („bosted, tilholdssted“). Heimnav- nene var ogsaa begyndt at gaa af brug i den yngre jernalder. Der findes nogle ganske faa af dem paa Island. Men det er ikke usan- synligt, at de er opkaldelser efter ældre norske gaarde. l hele Norge er der omkring l000 vin-navne og ligesaa mange heim-navne. Ud- bredelsen af begge disse navne er omtrent den samme. De er sjeldne i den øvre del af (3lommendalen, i Nedenes og i Lister og ’Mandal, samt i Nordland. Vin-navnene har overtageti de østlandske bygder og i Hardanger og Voss; heim-navnene er derimod hyppigere i Stavanger amt, hvor de er i stort overtal, og fra Sogn af og nordover. Der er ogsaa mange andre gaar-dnavne, som maa være meget gamle. Rundt om i landet findes det gaarde, hvis navn ikke med sikkerhed kan tydes, fordi de ord, de er dannet af, hverken findes i norsk folkemaal eller i gammelnorsk. Det er gaarde som Frogner ved Kristiania og Herre og Lllle-ReI paa Voss og mangfoldige andre. Mellem andre gaardnavne kan merkes de, som ender paa tVeit (ordet bruges nu om en rydning, en slaatteeng i skogen).9 Der findes omkring 600 tveit-navne i Norge; deraf er omkring 200 usammen- satte. Hyppigst forekommer de i Bratsberg amt, i Nedenes, i Ry- fylke og i Søndre Bergenhus; de stanser omtrent ved Sognef3orden. Tveit findes ikke som navn paa Island eller i de andre norske nybygder. Derimod er det i vikingetiden fra Danmark blevet overført til Nord- england, hvor det nu skrives thWaite. Det er derfor rimeligt, at mange ialfald af de norske tveit-navne gaar meget langt tilbage i tiden. Ned imod vikingetiden kom andre navne i brug. De fleste af disse ender paa -staðir („sted“). Af slige navne er der over 2500 i Norge. De findes rundt om i landet. Men der er forholdsvis flest af dem paa Østlandet (især i Smaalenene, i Akershus ogi Hamar stift) og i de trondhjemske amter. Derimod er der færre af dem fra l.angesundsf]orden og til og med Sogn. I Sogn er der I Re er sammenstillet med det tyske Reihe (rad, linje). Herre (’“Hæri-Ré) be- tegner denne som den høieste af de to Re-gaarde. ’ Ordet heder paa oldnorsk þVeit. l5 - Norges Historie l, I-
