224 l.‘AND 0G FOLK (eller“l(armøen) og mange andre. Bygdenavnene er i regelen yngre. Endel af disse er dog ogsaa meget gamle. Nordmændene bosatte sig helst i brede, aabne bygder. Der likte de sig bedst. Slige bygder kaldte de Skaun (d.Ze. „vakker“).Z Navnet findes endnu i Skogn ved LeVanger. I middelalderen blev Skaun brugt som navn paa syv forskjellige norske bygder, nemlig Rakkestad, Sørum paa Romerike, Stange paa Hedemarken og Sandeherred søndenfjelds og Børseskognen, Skogn og l(vam i Stod nordenfjelds Andre æld- gamle bygdenavne er f. eks. Valdres, Biri, Toten og Vaage. Ligesom folk helst bosatte sig i brede, aabne bygder, saaledes bodde de gjerne ogsaa fra først af et stykke oppe fra dalbunden eller ljordbunden, paa steder, hvor det ikke var saa vaadt og ulændt og hvor det derfor var lettere at dyrke jorden. Vi ser dette tydelig mange steder i landet, f. eks. i Gran paa l-ladeland, hvor de ældste gaarde dels har ligget paa fladlandet omkring Granavolden ved søsterkirkerne og dels paa østsiden af dalbunden, fra Dynna og Bjørge og nordover forbi (3ullen. De ældste gaardnavne i Norge er, som bekjendt, sammensat med Vin, som betyder „græsgang“. Vin findes baade som sidste led og usammensat, saavel i ental som i flertal, f. eks. Venebygden i Ringebu (opr. Vin) og Vinje i Bø i Vesteraalen (Vinjar). Der er dem, som mener, at vin-navnene gaar tilbage til broncealderen, ja kanske endog til den yngre stenalder, og at de skulde være minder om det ældste ariske landnaam i Norge. Dette kan dog neppe være rigtigt. Der har vist været fast bebyggelse eller ialfald jordbrugi Norge før vin-navnenes tid. I-lovin’ er saaledes et almindeligt gaardnavn, især paa Østlandet, men templer til guderne fandtes der vist ikke før vor tidsregning i Norge. Heller ikke er det sandsynligt, at der alt i broncealderen var broer eller kverner. Men navnet Bryn findes, ved vi, mange steder i landet, og Kverner (oprindelig KVemin) forekommer ogsaa. l Ullensvang i l-lardanger er der en gaard, som heder Sekse. Ved gaarden kommer der ned en liden elv, som deler sig i to arme, saa den maatte kunne sam- menlignes med en saks. Men sakse kom først i brug i Norge i den romerske tid, og eneggede sverd, som kaldtes sax, var ialfald l Navnet forklares af et gotisk adjektiv skauns, samme ord som „skjøn“, som er laant fra tysk. ’ I-lovin er sammensat af hof og vin. Hof betyder paa oldnorsk „gudehov, tempel“. Men engang har det rimeligvis ligesom i det tyske „l-lof“ havt betyd- ningen gaard. Derfor viser ikke navnet Hovin saa meget om vin-navnenes alder som de følgende navne.
