226 LAND OG FOLK bare 32 navne, som ender paa staðir; men i Sønd- og Nordf3ord er der 9O. I det sydvestlige Norge er der derimod mange navne, som ender paa -land. I Lister og Mandal og i Stavanger amt er der omkring 950 land-navne. Tilsammen i hele Norge er der henved 2000; deraf er de allerfærreste i Oplandsbygderne. I l-ledemarkens amt er der bare 6 land-gaarde, men vel 220, hvis navn ender paa -staðir. Ordet sen (opholdssted; sted, hvor folk sidder) findes som sidste led i henved 900 gaardnavne. Af disse tilhører de fleste den nordlige del af landet, fra Søndf]ord og til Nordland. I Roms- dals amt er der henimod 250. O1.uF RYGH, som har grundlagt steds- navnforskningen og hvem vi skylder den store. endnu ikke afsluttede udgave af „Norske gaardnavne“, mener at navnene paa staðir og setr kom i brug mod slutningen af den ældre jernalder, og at de holdt sig noget ind i den kristne tid. De paa land kom rimeligvis i brug noget tidligere, men holdt sig omtrent ligesaa længe. Omtrent ved den tid, da disse navne hørte op, begyndte navne paa mo (rydning) at blive almindelige. Som sidste led findes rað i omkring 290O til- fælde. - Vi ser af dette, at der i den korte vikingetid maa være optaget mere nyt land i Norge end i hele middelalderen. Ogsaa gravfundene giver os et indtryk af, hvor sterkt folkemængden er vokset i vikingetiden. Paa adskillige steder er vikingetidsgraver truffet i fieldet, hvor der nu ikke er’ bygd.1 Tildels kan vel dette skyldes, at hele husstanden, slig som det endnu er skik i Sæters- dalen, om sommeren flyttede til sæters, saa gaardene stod tomme. Stundom kan det vel ogsaa have været veidemænd, som laa oppe i fjeldet og jagede. Men paa andre steder maa efter arkæologernes mening fundene forklares som minder om forsøg paa at bygge i fjeldet i slutten af den hedenske tid. Undersøger vi nu f. eks. gaat-dnavnene i bygderne rundt bunden af l(ristianiafiorden, da ser vi let, at selve l(ristianiadalen, Aker herred, tidligst er blevet bebygget. Her er, som bygdens navn selv siger, det bedste agerIand.9 I bygderne rundt omkring, især paa østsiden af fîorden, har det derimod i forhistorisk tid været liden bebyg- gelse. Der er i Aker 206 matrikelnummer. Af disse er det 33 gaardnavne, som er sammensat med vin9, foruden et par gaarde, O Z Paa I-lardangervidden har der bodd folk med arktisk stenalderskultur. Senere har der ogsaa i vikingetiden bodd folk der. ’ Aker har navn efter en gaard, som laa der, hvor gamle Akers kirke nu ligget-. ’ Flere af vin-gaardene, som alle hører til de største i bygden, er dog nu delt i flere gaarde.
