222 LAND OG FOLK som Eikihóll (nu Eikjol, d. e. Ekekollen) i Kraakstad,- Eikaas i Ve- gaardsheien i Nedenes, Eikedalen i Brunlanes og Eikeberg (Ekeberg), som er et af de almindeligste gaardnavne rundt l(ristianialjorden. De fleste af os kjender Ekebergaasen ved Kristiania Men eketrær har vi ikke seet mange af deroppe. Bare i Akershus amt er der l7 gaarde, som har navn efter eketrær eller ekeskog, og mellem disse er der flere som hører til de ældste i landet, f. eks. Økeren i Aker 1. I Søndre Bergenhus er der ikke mindre end 36 gaarde, hvis navn er dannet af eik. Skaldene nævner ogsaa eken som det alminde- lige træ i det sydøstlige Norge. Guttorm Sindre taler om „det ekegrodde land“ øst i Norge, som Haakon-den gode satte sin frænde til at styre over. Endnu i middelalderen kunde eketømmer udføres fra Norge. -- Linden maa ligeledes engang.have været mere udbredt end nu. Flere øer, som Lindøen ude i l(ristianialjorden, har navn af, at de engang var bevokset med lindetrær. l Søndre Bergenhus heder et helt herred Lindaas 2. Bøken har aldrig været noget almindeligt træ i Norge. Der er dog stedsnavne, som tyder paa, at den tidligere har vokset paa steder, hvor den nu ikke gjør det, f. eks. Bokerøen, en liden ø i Drammens- ljorden, og Bøgaas i Spydeberg i Smaalenene. Barlind (ýr), som de gamle kaldte „det vintergrønneste af trær“, er nu en temmelig skjel- den vekst i Norge. Men i gamle dage maa den have været mere udbredt, ikke bare i Norge, men i hele Nordeuropa, hvor menne- skene lidt efter lidt har udryddet den. Det ser ogsaa ud, som om den tidligere har vokset til større trær, end vi finder nu for tiden. Barlinden er kjendt for sin haarde, holdbare ved, som gjør den til et ypperligt virke; den blev derfor meget brugt til alslags finere arbeider. Fra den ældre jernalder er der i Norge fundet flere smaa spand og en vakkert udskaaret æske af barlind. Men især blev barlinden brugt til buer; ýbogi nævnes ofte i de gamle kvad; navnet Ivar (d. e. „bueskytte“) minder endnu om denne anvendelse hos os“. Om steder, hvor der har vokset meget barlind, vidner Yven i Tune i Smaalenene og l-lydal i Hyllestad i Nordre Bergenhus samt Barlinddalen i Bærum, som dog maa være et yngre navn. - . Meget andet har ogsaa bidraget til i aarhundredernes løb at forandre landets udsende; veie, som er lagt, myrer, som er tørret ud, krat- skog som er hugget ned og brændt o. s. v. I O Navnet Økeren er sammensat af eik og vin, „græsgang“. ’ Det har navn efter prestegaarden i Lindaas sogn. “ I I-lardanger skal barlinden endnu være almindelig; derfra udføres veden til Store Sartor i Bergensleden, hvor der den dag idag gjøres barlindbuer.
