220 GUDETRO, C1UDSDYRKEl‘SE, OVERTRO, TROLDOM Nye forestillinger og dermed nye former for gudsdyrkelsen har til alle tider siVet ind og sat sit præg paa den hjemlige tro, stundom svagt, men stundom sterkt, som i broncealderen og vikingetiden. Gamle guder er drevet fra høisædet, skjøvet tilside og glemt; nye guder er kommet i deres sted. - Ogsaa i det religiøse liv var der moder. Guderne selv ynglede, fik sønner og døtre, som fra først af bare var legemliggjørelser af en enkelt af deres egenskaber. Gudernes tilnavne blev til selvstændige guddomme. De barnlige naturmyter blev til skjønne og dybsindige fortællinger, som endnu den dag idag kvæger vort sind. Men ved siden af det nye levede det gamle videre, ofte uforstaat og uden at folk vidste, hvorfor de overholdt mange ceremonier, eller hvad de gamle ord betød1. I den ældste tid var der neppe forskjel mellem gudetroen i Norge og hos andre germanske folk. Siden begyndte den at faa sit eget særpræg hos de nordiske folk. I vikingetiden var der tydelig forskjel mellem nordmændenes og svenskernes og danskernes gudetro, og der er tegn til, at de religiøse forestillinger paa Island og i nybygderne paa de Britiske Øer begyndte at forme sig anderledes end i“ Norge. Saaledes er gudetroens og gudsdyrkelsens historie et speilbillede af vort folks liv lige fra de ældste tider, da den hvæssede sten og den varmende ild var deres eneste vaaben i kamp mod en overmægtig natur, og ned til de tider, da menneskene stolt løftede sit hoved paa trods af nornerne og skjæbnens ubønhørlige magter. Asatroens historie eier ingen navne, som den ranker sig om. Vi kjender ikke de mænd, som først priste Odin og hævede ham op til gudernes konge, eller som gjorde Balder til sindbillede paa alt rent og godt og som lod Yggdrasils ask skygge over jorden og himmelen og have sine rødder dybt nede i alle verdener. Vi kjender heller ikke navnet paa „Voluspaas“ digter. Men vi kan skjønne, at der ogsaa i hedensk tid har været norrøne mænd, som har eiet digterens skabende evne parret med varm religiøs følelse med dyb tænkning, mænd, som har formaadd at præge sin tid, og hvis tanker har grebet sindene. Z Vi kan se, at alt paa Snorres tid var betydningen af ord som sonargǫltr og bragarfull glemt. Sonargǫltr betyder galten i svinefiokken. Bragaffull (bragebæger) forklares som fyrstens bæger, som blev drukket til hans minde ved gravø1let. Men denne udlægning er ikke sikker.
