GUDETRO, cu1)s1)YR1(Bt‘sE, 0VERTRO. TR0l.DOM 219 naar vaaren kommer. Den sott, som længe har hjemsøgt os, vil ogsaa holde op tidligere, end vi har trodd. Men jeg vil gjengjælde dig, Gudrid, for den hjælp, som har været os til saa god støtte; thi din skjæbne er nu tydelig at se. Du skal gjøre et tredje gifte her i Grøn- land, og det skal være meget hæderligt, om det end ikke vil vare længe; thi “dine veie ligger ud til Island, og dér skal fra dig springe en ætgren, som baade er stor og god, og over din ætgren skal et klart lys skinne. Og nu farvel, og hil dig, min datterZ!“ Mændene gik op til spaakonen, den ene efter den anden, og spurgte om, hvad de mest ønskede at faa vide. l-lun var aaben i sine svar og lidet af hvad hun sagde slog feil. Derefter blev der sendt bud efter hende fra en anden gaard, og hun drog did.“ Der findes ogsaa flere andre fortællinger om de gamle seid- kvinder. De stemmer i hovedsagen med denne og vidner om den ærefrygt, hvormed vore forfædre endnu i hedenskabets sidste tid be- tragtede de mennesker, som de trodde havde samkvem med over- naturlige magter. I Vatsdøla saga fortælles det om en islandsk spaa- kone ved navn Tordis. Hun var i stor anseelse og blev ofte valgt til opmand i vigtige sager. Hendes stav vakte glemsel, naar den tre gange rørte ved en mands venstre kind; men rørte den ved det høire kind, lik han mindet tilbage. - Forskjellen mellem en heks og en spaakone var ikke stor. Varsler og drømme spillede ogsaa en stor rolle i de gamle nord- mænds liv. Den som skulde drage i kamp eller paa- langfærd, maatte tage varslerne i agt. Fremsynte folk saa i drømme kom- mende ting. Naar folk bar sig ilde i søvne, lod man dem altid „nyde sin drøm“; thi den kunde bringe vigtige varsler. At tyde drømme var en evne, som bare faa havde. Saaledes som vi i det foregaaende har prøvet at skildre det, synes de hedenske nordmænds tro paa og deres forhold til guddommelige og overnatu1-lige magter at have været. I ældre fremstillinger af vore forfædres mytologi hørte ogsaa „asalærens udtydning“ nødven- dig med. Guderne blev opfattet som allegorier eller symboler, hvis mening det gjaldt at tyde. Vi har først og fremst søgt at vise, at de religiøse forestillinger har været i stadig vekst og udvikling. „Ud- tydningen“ ligger ofte saa langt tilbage, at den ikke kan findes. Der- imod kan vi se, at baade gudetro og gudsdyrkelse stadig har for- andret sig ned gjennem tiderne, alt efter de skiftende kulturforhold. Z Gudrid blev siden gift med ’I’orflnn Karlsevne og stammer til en islandsk biskop og helgen.
