GUDETRO, GUDSDYRKELSE, 0VERTRO, TROLDOM 2I7 baade prestinde og volve. Saa kaldte de gamle nordmænd spaa- kvinderne. En volve er det som i „Voluspaa“ („volvens spaadom“) ser tilbage til verdens ældste tider og fremover til dagenes ende. Der er mange fortællinger om den ærefrygt, hvormed folk saa op til volverne. Men volve (VǫlVa) betyder ogsaa paa gammelnorsk „en troldkjærring; en heks“ R I „Lokasenna“, hvor Loke skamskjender alle guderne, siger han til 0din, at han „øvede seid paa Samsø og drev troldom som volver“. l sagaen om Vinlandsopdageren Torfinn l(arlsevne er der en merkelig fortælling om en volve, som gjestede Torkel, en anseet høvding paa lsland. Dette foregik i hedendommens sidste tid. Men i spaakvindens fremtræden, hendes dragt og besvergelser var der visselig mange minder fra ældgamle tider. Jeg kan bare nævne, at volven brugte kobberkniv. „Paa den tid,“ heder det, „var det stort uaar paa Grønland; de som var faret paa jagt og liske, havde gjort liden fangst paa grund af uveir og uføre; men somme var ikke kommet tilbage. Det var en kone der i bygden ved navn Torbjørg; hun var spaakone og blev kaldt Lille Volve. Hun havde havt ni søstre; de var alle spaakoner; men hun var den eneste, som var i live af dem. Torbjørg havde for skik at drage rundt i gjestebud om vinteren; men de indbød hende mest, som ønskede at faa vide sin skjæbne eller hvordan aar det vilde blive. Men fordi Torkel var den største bonde der i bygden, syntes han, det tilkom ham at skaffe sig kundskab om, naar det uaar, som raadede, skulde høre op. Torkel indbød da spaakonen til sig og gjorde alt færdig til at modtage hende vel, saaledes som det var skik, naar folk ventede en slig kvinde. Det blev gjort istand et høisæde til hende, og paa dette blev der lagt en pude, som skulde være stoppet med hønsefjær. Da hun kom om kvelden med den mand, som var sendt for at møde hende, var hun saaledes klædt: Hun havde over sig en blaa kappe med hegter i; -den var kantet med stene fra øverst til nederst. Rundt halsen havde hun glasperler. Paa hovedet havde hun en sort hætte af lammeskind, som indvendig var foret med hvidt katteskind. l haanden havde hun en stav med knap paa. Den var beslaat med messing og besat med stene rundt knappen. Rundt livet havde hun et belte, og ved dette hang der en stor pung, som hun gjemte de tryllesager i, som hun trængte til at skaffe sig sin kundskab. Paa fødderne havde hun lodne kalveskinds Y Navnet hænger rimeligvis sammen med den stav (vǫlr), som var troldkvin- demes og volvemes vigtigste attribut.
