2I6 (;u1)BTRo, GUDSDYRKEl.SÈ, ovBRTRo, monnom om natten til Ruts gaard og gjorde en stor seid. Da seidlaaten begyndte, kunde de, som var i huset, ikke skjønne, hvad det skulde betyde Men sangen var fager at høre paa. Rut alene -kjendte denne laat og bad, at ingen skulde se ud af huset i denne nat. „Men enhver skal holde sig vaagen, saavidt han kan, og da vil det ikke skade os, hvad de gjør,“ sa han. Alligevel sovnede de alle. Rut vaagede længst; men tilslut sovnede han dog. Kaare hed Ruts søn. Han var da l2 aar gammel og den haabefuldeste af Ruts sønner, og hans far elskede ham meget. Mod ham blev troldommen øvet; derfor kunde han ikke sove stort, men blev mere og mere urolig. Tilsidst sprang han op og saa ud. Han gik bort imod seiden og faldt straks død ned. Rut hevnede sig siden ved at lade l(otkell og Grima stene. -- l de gamle norske love kaldes denne slags troldom „at sidde ude og mane frem trold“ I. Der er flere vidnesbyrd om, at ogsaa nordmændene i vikinge- tiden har trodd paa det samme slags troldomsvæsen, som lapperne drev. Om heksen Heid, som blev brændt i 0dins hal, fortælles det i „Voluspaa“, at „hun øvede troldom med gand“. l Grønland var det en kone, som hed Tordis. Hun bar sig ilde i søvne. Men hendes søn lod hende nyde sin drøm. Da hun vaagnede, spurgte han hende om hun havde seet noget. Hun svarede: „Jeg har faret viden om paa gander inat, og nu har jeg faat vide de ting, som jeg ikke vidste før.“ -- Paa en runesten med den ældre rækkes runer fra øen Huglen i Sønd- hordland læser vi: „Jeg Gudinga, som ikke kan rammes af gand.“- l hedensk tid kan heller ikke opfatningen af hekser og trold- kjærringer have været den samme som i kristen tid. Naar en kvinde bare ikke skadede andre ved at drive seid, var det vist ingen, “som foragtede hende for hendes overnaturlige evner; snarere saa folk op til hende med ærefrygt. I Borgartings ældste kristenret heder det mere menneskelig end andetsteds: “„Hvis en kvinde i herredet bliver beskyldt for tryllekyndighed, da skal hun have vidnesbyrd fra seks. kvinder om, at hun ikke er en heks. Men faar hun ikke det, skal hun fare bort fra herredet med alle sine eiendele. Thi ikke volden- hun seIv, at hun er et trold.“ l nær Sammenhæng med alslags troldomsvæsen stod udforskningen af fremtiden. De kvinder, som eiede den gave at se kommende ting, stod fra ældgammel tid i høi anseelse hos germanerne. Tacitus fortæller om prestinden Vedela som gav orakelsvar fra et høit taarn. Dronning Aud eller 0tta gav, har vi hørt, sine orakelsvar i domkirken i Clonmacnois. Hun var Z Mulig var dog dette ogsaa for at faa vide fremtiden.
