GUDETRO. GUDSDYRKEl‘SE, OVERTRO, TROLDOM 213 f. eks. fra Lade og Mære, blev vist i kristen tid kirkegods. Paa Island blev der --stundom givet gods og løsøre til gudehovene lige- som senere til kirkerne. Foruden at forestaa ofringerne skulde vel ogsaa presten forkynde religiøse lærdomme eller fremsige æld- gamle formularer. Som saadan kaldtes han þalr („taler“). Ordet findes paa en dansk runesten fra vikingetiden brugt om en høibyrdig mand, som maa have været knyttet til et gudehov. Odin, som i „Haavamaal“ forkynder sin livsvisdom, kaldes „den store thul“. „Tid er at tale paa thulens stol ved Urdebrønden,“ siger han, som ind- ledning til sine raad. „Af graahaaret thul le du aldrig! Ofte er godt, hvad de gamle kvæder,“ er et af hans raad. Om hersen selv eller en anden mand var „thul“, ved vi dog ikke. - Ved de store hovedhov var der vel flere, som forrettede tjeneste, ikke bare mænd, men ogsaa kvinder. l(vinderne maa have spillet en ikke saa liden rolle i den gamle tempeltjeneste, skjønt sagaerne kun fortæller lidet derom. De kaldes „gydjer“ eller prestinder. Den første vikingekonge i lrland hed Turgeis eller ’l’orgils. Han opslog sin bolig i Armagh, det helligste sted i Erin, og gjorde dom- kirken om til et hedensk tempel, hvor han selv var hovgode. Hans hustru hed Otta eller Aud. Hun bodde i Clonmacnois, den næst største helligdom i lrland. Der sad hun paa alteret i domkirken og gav sine „orakelsvar“, som det heder. Hun har altsaa forestaat blotene og fældet blotspaan, synes det. I Eddakvadet „Hyndluljod“ nævnes l=røyjas yndling Ottar unge, som tilhørte en mægtig æt paa Horda- land eller Rogaland. .Hans mor kaldes Hledis gydje. Sagaerne nævner flere gange, men bare i forbigaaende, hovgydjer paa lsland, en gang endog en, som tog imod hovtold. Andre forrettede ved gudealteret. Torvald Vidførle søgte omkr. 98l at virke for kristen- dommen paa Island. Men han mødte modstand, især hos tempel- tjenerne. Fuld af harme kvad han et vers: „Jeg dyrked den dyre sag; Men uvittig gammel kjærring ingen dreng til mig 1ytted. fra det hedenske alter- Spot af olferblod-stænkeren, - guderne knække den gydjel - gudernes svend, jeg flk. skrek mod skalden.“ E. TROLDOM 0G UDFORSKNlNG AF PREMTlDEN Fra tro til overtro er skridtet ofte kun kort. l..igedan har de fleste hedenske religioner ogsaa sin natside. Hos mange naturfolk er det denne rædsel for de onde magter, som har det sterkeste greb i menneskenes sind; ’deres prester er da i regelen ogsaa
