2I2 GUDETRO. GUDSDYRKEI‘SE, OVER’I’R0, ’I’ROLDOM . afledet af „gud“. Gode I-indes som værdighedsnavn paa danske runestene og paa Island. I Norge synes det derimod ikke at have været meget brugt, vel fordi tempelforstanderne samtidig var herser og heller kaldte sig saa, da det var I-inere. Landnaamsmanden Tor- hadd den gamle kaldes hovgode paa Mære. Han er den eneste norske gode, som nævnes. Ellers nævner sagaerne i Trøndelagen mænd, som forestod blotene; de var. kan vi se, arvelige fylkes- høvdinger; men hvad værdighedsnavn de har havt, ved vi ikke. Til Island kunde ætlingerne af de norske herser ikke føre berse- navnet med sig. Dette var for nøie sammenknyttet med det norske samfund; thi herserne var ikke bare bøndernes høv(linger; de var ogsaa kongernes mænd. Derfor kaldte de sig paa Island goder. I enkelte norske herseætter tilkjendegav ogsaa navnene i ætten, at dens medlemmer var tempelforstandere. Gudbrandsdalsherserne havde navne, som begyndte med Gað- (Gudbrand, Gudtorm o. S. v.). Veklingerne i Sogn havde navne paa Vé- („helligdom“), f. eks. Ve- mund, Vebjørn, Vegeir, Vestein o. s. v. Hvem som egentlig eiede de norske gudehov, er ikke let at af- gjøre. De gamle nordmænd har kanske ikke engang stillet dette spørsmaal paa samme maade, som vi vilde gjøre. Paa Island var hovene for det meste privateiendom. De mægtigste landnaamsmænd, som vel for det meste alt tidligere havde været hovgoder eller her- ser, reiste templer, og rundt disse samlede der sig lidt efter lidt en menighed. Goden sørgede for at holde hovet vedlige, og bønderne betalte ham en afgift, som kaldtes „hovtold“. - Den samme afgift blev ogsaa givet til templet i Upsala i Sverige, hvor kongerne eller presterne havde ladet den faa guddommelig oprindelse Snorre for- tæller, at i hele Sverige betalte folk skat til 0din, en penning for hver næse. Men han skulde verge deres land mod ufred og blote for dem til godt aar. 0dins efterfølger var Frøy. „I-Ian byggede ved Upsala et stort hov og satte der sit hovedsæde og lagde til det alle sine indtægter, land og løsøre. Deraf kom Upsala-øde, som altid siden har holdt sig.“ Upsala-„øde“ (eller rigdom) var krongodset, som tilhørte de svenske konger rundt om i landet. I Sverige faldt altsaa tempelgods og krongods sammen. Snorre har tænkt sig, at tempelforfatningen rundt om i de nordiske lande var den samme. . Af norske gaardnavne kan vi se, at flere gudehov har ligget lige ved de gamle høvdingesæder og vel altsaa paa disses grund. Mange af de gamle hov maa have eiet ikke saa lidet gods. I-3ndel tempelgods,
