GUDETRO, GUDSDYRKELSE, 0VERTRO, TROLDONl 211 et stort hov og helligede det til Tor. Der heder nu I-lovstader.“ Torolv kaldte sit landnaam TorSnes efter det sted, hvor ’l“orsbilledet var drevet iland. „l-lan havde saa stor tro-til ljeldet, som stod dér paa neset, at han kaldte det I-lelgafell (det hellige fjeld). ’Did maatte ingen se (for at bede), før han havde vasket sig. Paa fjeldet var det en saa stor fredhelligdom, at det ikke var tilladt at volde hverken mennesker eller dyr men der, uden naar de gik væk af sig selv. Torolv og hans frænder trodde, at de efter døden skulde komme ind i fjeldet Der paa neset, hvor Tor kom i land, holdt Torolv alle domme; og dér blev sat herredsting med tilslutning af alle mænd paa den kant. Men naar folk var paa tinget, skulde ingen gjøre sit fornødne paa land. Dertil var eslet et skjær, som de kaldte Dritskjær. Thi de vilde ikke lade en saa hellig mark tilsøles.“ Denne merkelige fortælling er sikkerlig i sine hoveddrag historisk. At gjøre sit fornødne kaldes „at gjøre affrek“, det vil sige „det, som fordriver alverne““ eller landvetterne, som bodde inde i fjeldet og vernede om de levendes boliger. - Siden engang hændte det, at folk kom op at slaas paa tingpladsen. Nogen faldt og mange blev saaret, før de blev skilt. „Men da var volden blevet saa vanhelliget af det blod, som var udøst med lÞiendtlig haand, at det raad blev taget at flytte tinget og at føre det længer ind paa neset, hvor det nu er.“ Saa fortæller Landnámabok. - Nordmændene havde ikke som mange andre folkeslag en egen prestestand. Den religiøse og den retslige og politiske samfunds- orden var knyttet uløselig sammen I hjemmet forestod familiefaderen ofringerne; i herredshovene og fylkeshovene var det herredets eller fylkets forstander, hersen, jarlen, kongen eller hvad værdighedsnavn han maatte have. Templet iSkiringssal var Ynglingekongernes eien- dom, og i tidlig tid ser det ialfald ud, som om de selv har forestaat blotene dér. Det maa have været kongerne selv, som ofrede for at faa godt aar. Paa l..ade var omkr. 960 jarlen „helligdommens vogter“, som skalden l(ormak kalder ham. Gildehallen i hovet, hvor bønderne samledes, kaldes hans hjem. l hovet ved Hundorp var herserne i Gudbrandsdalen forstandere. Mindre klart er for- holdet paa Gaular. Der nævnes en mægtig herseæt, hvortil den islandske landnaamsmand Torbjørn den gaulverske hørte, som fore- stod ofringerne. Men paa Gaular var der ogsaa en jarleæt; om denne har havt noget med hovtjenesten at gjøre, ved vi dog ikke. De hedenske prester kaldtes „goder“, et ældgammelt ord, som er
