2I0 GUDETRO, GUDSDYRI-(ELSE, OVERTRO, TROLDOM øve. “Da var ogsaa julegalten ført ind, og mændene lagde sine hænder paa den. Anderledes gik det til ved høstblotet, da man skulde tage imod vinteren og blote Frøy. Der mødtes mænd og kvinder og drak tvimenning, og mange saa hinanden dér, som siden vandt hinanden for livet. Ved Frøysblotene blev der, som vi har hørt, sunget, ja kanske endog danset. Blotgilderne bandt bygdens folk sammen baade til alvor og til fest. Derfor levede de videre, efterat kristendommen var indført. De blev omdannet til kristne gilder, som lik ikke liden betydning baade for bøn’dernes og for bymændenes liv herhjemme i middel= alderen. Gudernes minder blev afløst af bægre til Guds og hans helliges ære. Men i gildebrødrenes forhold til hverandre, fremforaIt i deres gjensidige hevnpIigt, var der meget, som mindede om hedenskabet Gudehovene var fredhellige steder. Paa deres grund maatte ingen voldshandling foregaa. Den, som krænkedetempelhelligdom- men og brugte vaaben ved et blotgilde, kaldtes vargr i véum, d. e. „ulvi helligdommen“; han var fredløs for alle. Derfor var det heller ikke tilladt at bære vaaben i hovet. Nordmanden Ravn maatte overlade et prægtig sverd til den islandske høvding og hovgode Inge- mund. Han glemte sig c11ga“11g under en samtale med denne og gik uden at tænke paa det med sverdet i haanden ind i det hov, som lngemund forestod i Vatsdalen. „Det er ikke skik at bære vaaben her i hovet,“ sagde Ingemund; „og du“vil udsætte dig for gudernes vrede, hvis du ikke bøder.“ Det var tryggest, lagde han til, at Ravn gav sverdet til ham og saaledes overlod til ham at formilde gudernes vrede. Saa fortalte sagnet Z Der er fra Island mange merkelige fortællinger om hovenes hel- lighed. Vi kan se, at landnaamsmændene til det nye land har over- ført den fredhellighed, som var knyttet til de norske hov. Torhadd den gamle var hovgode paa Mære i Trøndelagen. Han lik lyst til at drage til Island. Men i forveien tog han ned hovet og havde med sig jorden i hovet og høisædesstøtterne. Han kom til Stodvarljord (paa Østlandet) og lagde Mærehelgen paa hele fjorden, og tillod ikke, at noget levende blev dræbt der, uden kvæg som han trængte til slagt. Vi har før nævnt høvdingen Torolv Mosterskjeg, som var for- stander for gudehovet paa Moster i Søndhordland. Han tog land paa sydsiden af Breidefjord. „Dér reiste han sin gaard og gjorde
