208 GUDETRO, GUDSDYRKEl.‘SE, 0VERTRO, TROLDOM og har kanske lignet to smaa,„ raat udførte figurer af brændt ler, som er fundet i en ældre jernaldersgrav paa Spangereid. Det var især alver og diser, i det hele de underjordiske og de afdøde, som blev dyrket hjemme paa gaarden, synes det. Sigvat skald, som af Olav Haraldsson blev sendt til Ragnvald jarl i Skara, kunde paa sin færd ikke faa nattely paa en gaard i Gautland, fordi de holdt alveblot der. Diseblot blev ofte holdt ved Vinternat og om natten, vel fordi de døde da kom tilbage. Vi har alt hørt om det diseblot,. da den unge Tidrande blev dræbt. Om hersen Vigfus paa Voss fortælles det ogsaa, at han ved Vinternat holdt gjestebud, og denne høitid skulde alle hans folk erindre. Paa Atløy i Fjordene havde Eirik Blodøks en gaard, som blev styret af en mand ved navn Baard. Did kom en kveld den unge Egil Skallagrimsson og bad om nattely for sig og sit følge. Det lik de. Baard satte frem brød og smør og store melkeringer.. „Det er harmeligt, at jeg ikke har noget ø1 her i huset, saa jeg kan modtage eder, som jeg gjerne vilde,“ sagde Baard. Men siden paa kvelden kom kong Eirik og dronning Gunhild til gaarden, og da skortede det ikke paa øl. De skulde holde diseblot. Under gildet digtede Egil en vise, hvori han gjorde nar af Baard: „Du kriger, som bryder hjelmenes hvinende trold (ɔ: økserne), sagde, at der ikke fandtes øl der hvor I blotede diserne. Derfor siger jeg, at du er en snedig mand.“ l gudehovene mødtes vel folk ved de Store høitider, midtvinters, om vaaren og om høsten, og ofrede til guderne. Slige hov fandtes der, som vi har seet, i hver bygd, - foruden de Store fylkeshov. Af disse sidste havde enkelte vundet større navnkundighed end de andre og samlede af den- grund ved de store høitider folk fra nær og fjern. især nævnes hovedhovene i Skiringssal ved Viksfjorden, paa Gaular indenfor Dalsfjorden, paa Lade og Mære i Trøndelagen og paa I-lundorp i Søndre Fron i Gudbrandsdalen Paa Gaular blev der holdt særskilt store blot hvert tredje aar. - I Upsala i Sverige og i Leire i Danmark blev der hvert niende aar holdt store offerfester. Hovene lignede meget dødelige menneskers boliger. - Ordet „hov“ betyder jo egentlig „en gaard“. - l Norge var hovene bygget af træ. Paa Island var de derimod for det meste reist af sten og torv. Derfor blev de ikke ved kristendommens indførelse ødelagt, men faldt lidt efter lidt sammen. Dette er grunden til, at man paa Island har fundet betydelige levninger av gamle hov, som giver os et godt indblik i, hvordan disse var indredet. Hovet bestod af en stor gildehal og et lidet „afhus“, som havde særskilt indgang
