GUDETRO, GUDSDYRKELSEɔ 0VERTRO, TROLDOM 207 l.andnaamsmændene tog dem med fra sit gamle hjem og kastede dem i sjøen, forat de selv skulde søge til land og kaare den nye boplads for menneskene. Dette fortælles ikke om en, men om mange landnaamsmænd. Folk maa have havt en dunkel tro paa, at guddommen bodde i støtterne. Denne tro havde ogsaa lapperne. - Om Torolv Mosterskjeg heder det i Landnamabók: „Da han kom vest paa udenfor Breideljord, skjød han sine høisædestøtter over bord; i dem var Tor udskaaret. Idet han gjorde dette, fremsagde han en bøn om, at Tor skulde komme i land dér hvor han vilde, at Torolv skulde bygge. Han lovede at hellige hele sit landnaam til Tor og at kalde det efter ham. Torolv seilede ind i Breideljord og gav fjorden navn. Han tog land paa sydsiden af den, omtrent midt- veis. Der fandt han Tor drevet i land paa et nes; det heder nu Torsnes. Der lagde de til land indenfor i. vaagen, som Torolv kaldte Hovsvaag. Der reiste han sin gaard og gjorde et stort hov og helligede det til Tor. Det heder nu Hovstader.“ I I-3idsivatings gamle kristenret heder det: “„lngen mand skal i sit hus have stavZ eller altere, troldomssager eller blot andet, som hører til hedensk skik.“ „Stavene“ har været en slags gudestolper. Helt ned til vor egen tid har der i afsides bygder været slige hus- guder. „Torbjørn“ paa Fladeland i Vraadal iTelemarken var „stor og tyk neden1il, havde hverken arme eller ben, men hoved som et menneske, samt øine, som var indstøbt af tin.“ Fakse paa Rygne- stad i Valle i Sætersdal var en udhulet aspestamme omkring 4 fod høi. Bare hovedet var helt udskaaret og forsynet med indlagte messingøine; armene laa tæt ind til kroppen, og fødderne var bare antydet. Julekvelden blev den smurt ind med fedt, og der blev slaat lidt øl paa den. I det l8. aarhundrede blev den dyrket. Men i l856 blev den hugget op til ved. I de gamle norske love nævnes ogsaa mellem ting, som hører med til hedensk skik, l-igurer, som var gjort af ler eller deig. I Eidsivatingslovens kristenret heder det: „Hvis gjenstande, som bruges ved afgudsdyrkelse, findes i et ulaast hus, madblot eller lerblot, gjort i menneskeskikkelse af ler eller deig, da skal den sigtede løse sig ved negtelsesed (aflagt med to mededsmænd). Men hvis eden mislykkes, da skal han bøde 3 mark. Men hvis blotsagerne findes nedlaast i kar, kiste eller skrin, da er den, som gjemmer nøklen, udlæg.“ Disse „madblot“ og „lerblot“ har rimeligvis ikke været amuletter eller smaa gudebilleder, men snarere offergaver til guderne, I Stav kan i gammelnorsk ogsaa betyde støtte eller stolpe.
