206 GUDETROɔ GUDSDYRKELSE, 0VERTRO, TROLDOM Om sveakongen Eirik Seiersæl fortalte sagnet, at han før kampen mod sin brorsøn Styrbjørn paa Fyresvoldene havde lovet at give sig selv til Odin om ti aar, hvis han lik seierI. Ja folk kunde endog vie sine liender til guderne. I sagaen om Hervor fortælles det om den gamle gotiske høvding Gissur.Grytingalide, som rider til huner- nes hær og stevner dem til kamp ved Don og l(arpaterne. Da han var kommet saa nær, at de kunde høre ham, raabte han med høi røst og kvad: „Rædsel griber eders fylking; og under alle feig’ er eders konge; Josurfjelde. . - kampmerket truende vaier l.ig skal i hver kamp vred er eder Odin. bli eders løn. Jeg byder eder dyst Og lade saa Odin spydet f1yve, paa Dunhei som jeg nu fremsigerl“ Med disse ord har Gissur slynget sit spyd mod hunernes hær og derved viet den til undergang. - Slig som her er fortalt, gik det ogsaa til i virkeligheden. I det l0. aarhundrede var der paa Island strid mellem den mægtige Snorre gode og en anden høvding ved navn Steintor Torlaksson. Begge flokker kom i nærheden af hin- anden; „da skjød Steintor efter gammel sed sit spyd over Snorres flok til held for sig“. Gadsdyrkelsen var ikke bare knyttet til gudehovene; den kunde foregaa hjemme i huset, paa gravhaugene, ved horgene og ved hellige vande, kilder og stene, i det hele rundt om i naturen. „Olfer- dyrkelse er forbudt; vi skal ikke blote hedenske guder, hauger eller horger“, heder det i Gulatingsloven. Hjemme paa gaarden var høi- sædesstolpeme (ǫndVegisstilur) den største helligdom. De fandtes i hver mands hus, baade hos høvdingen og bonden og i gildehallen ved gudehovet. De var to i tal og stod paa hver side af hæders- pladsen, de ophøiede sæder midt paa langvæggen. Høisædesstøt- terne var grovt udskaarne stolper, som var rammet ned i jorden. De, som landnaamsmanden Torolv Mosterskjeg havde, var formet i Tors skikkelse. I støtterne var der slaat ind saakaldte „gude- nagler“ (reginnaglar), som der knyttede sig en særlig grad af hellig- hed til. I-løisædestolperne maa have lignet lappernes stolpeguder, som havde en jernnagle i toppen, og de gudestolper med et menneske- ansigt øverst oppe, som lbn Fadhlan fortæller, at de svenske kjøb- mænd i Rusland havde. De var en slags husguder eller fetisjer. Z Sagnet selv er vist uhistorisk, men det vidner om gammel overtro. ’ Feig, d. e. dødsdømt, viet til døden.
