STENALDEREN l5 ogsaa paa Jæderen i den yngre stenalder begyndte at holde husdyr og dyrke jorden. l Bohuslen Ser vi endda tydeligere, hvordan den gamle og den nye tid levede side om side. Ved Bojarkilen, straks nord for Strøm- stad, i en egn, hvor der baade i stenalderen og i broncealderen maa have bodd ikke saa faa folk, blev der i l905 fundet en skal- dynge af samme slags som de danske kjøkkenmøddinger. lndimellem skjæl og østersskaller laa fiskeben og dyreknokler, flintfliser, sten- redskaber og Skaar af lerkar. Denne affaldsdynge er dog ikke fra den ældre stenalder, men fra slutningen af den yngre sten- alder, omkring 2500-2000 f. Kr. Det maa have været den fat- tigste og usleste del af befolk- ningen, som er blevet boende nede ved stranden. For paa den tid var alt en stor del af indbyggerne i Bohuslen flyttet længere ind i landet og havde begyndt at dyrke jorden. Lige- dan var det ogsaa i det sydlige Norge. Menneskene havde tid- ligere bodd ude ved kysterne af vort land. Bare dér, hvor vandveiene gjorde det let at komme frem, især opover langs Glommen, var de trængt dybere ind i landet. Men lidt efter lidt blev det anderledes, og især i den sidste del af den yngre stenalder satte folk af vor æt bo fra LindeSnes og op til Haaloga- land. Ved Tromsøsundet, saa langt nord, som nordmænd byggede i middelalderen, er der fundet en huløks af flint, og i det hele er l5 sager fra den skandinaviske stenalder fundet fra Salten og nord- over. I denne tid lik ligeledes Østerdalen, Gudbrandsdalen, Valdres, l-lallingdal, Numedal og Vesttelemarken sin første befolkning. Ser vi paa et kart over fund fra stenalderen i Norge, saa kan vi ogsaa tydelig se, hvordan menneskene har vandret skridt for skridt og bredt sig ud over vort land. l brede, aabne bygder, som ved Mjøsen og Randsfîorden, slog de sig gjerne ned. Men hvor der var tætte skoge, vandrede de videre. Fra Hadeland er der saaledes I V’ c O O D ɔ - C 1 r J I I .It V O Grue paa l-loIeheien. Jæderen. Efter O. Gusufson.
