14 STENALDEREN elvenes løb eller rodde langs kysterne. Mellem det sydvestlige Norge og Jylland var der alt ved denne tid en noksaa livlig samfærdSel. Fra landene inden-st ved bunden af Østersjøen fandt perler af det kostbare rav vei til Trøndelagen og det nordvestlige Norge, medens rav fra Jylland fandt vei til Bohuslen og Mellemsverige. Ogsaa med landene længere syd, ja rimeligvis endog med de Britiske Øer og med Frank- rige har der været handel og forbindelse. Fra sydens kulturfolk kom kjendskab til kvægdrift og agerbrug og religiøse forestillinger til vore strande. Denne forbindelse med fremmede lande forklarer i det hele den høie udvikling, som de nordiske lande naadde i den yngre stenalder. C. I‘IVET I DEN YNGRE S’I’ENAI‘DER n Det er ikke let at danne sig et billede, selv om det er noksaa ufuldstændigt, af livet i Norge i den yngre stenalder. -Minderne er saa spredte og tilfældige og fortæller bare om nogle faa sider af livet. Hvor ganske anderledes rige er ikke stenaldersminderne i Sverige og ’Danmark! Vi maa, forat billedet skal blive nogenlunde levende, slutte fra forholdene i vore nabolande og i landene længere syd, og alligevel er der mangfoldige spørsmaal, som vi maa lade ligge uden at kunne svare paa dem. - Det er nævnt, at Norge - eller snarest det søndenljeldske Norge -, Sverige og Danmark i stenalderen udgjorde et fælles kulturomraade. De danske øer var midtpunktet, og Norge fulgte langsomt med i kulturudviklingen længere syd. Hurtigst gik det paa Østlandet, langsommere paa Vestlandet og endda langsommere nordenfjelds- Paa Holeheien ved Figjaelven paa Jæderen er der gravet ud flere bopladser fra den yngre stenalder. Paa disse fandt man økser af de gamle, raat tilhugne former og grønstensøkser og skiferspidser, som vidner om forbindelse med den „arktiske kultur“I, ved siden af slebne flintstykker og andre flintredskaber og nogle Skaar af lerkar med simple ornamenter. De stenaldersmennesker, som bodde paa Holeheien har rimeligvis ligesom Viste-boerne været veidemænd og l“iskere. De var dog flyttet ud fra hulerne i fjeldet og bodde nede ved elven. Hytterne deres er forlængst forsVundet. Men der, hvor de havde bodd, blev der fundet runde gruer af flade stene, som var lagt ovenpaa hverandre og var fulde af aske, kul og halvt forkullede skal af hasselnødder. Umuligt er det dog ikke, at folk ’ Den „arktiske kuItur“ skal senere nærmere omtaIeS.
