Side:Norges historie fremstillet for det norske folk I-1.djvu/20

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

STENALDEREN 13 at afgjøre, hvor denne vigtige Opfindelse først er gjort. Lidt efter lidt blev skafthuløkserne mere og mere kunstfærdig udført og lik mere og mere elegante og eiendommelige former. I det hele naadde i den yngre stenalder tekniken i de nordiske lande en høide som hos næsten ingen andre stenaldersfolk. Bare i det gamle Ægypten møder vi noget lignende. Der finder vi kniver og pilespidser, som er udført med ganske den samme teknik som paa de bedste flintsager herhjemme De lange skarptslebne og blankpolerede flintøkser og flintdolkerne, som er gjort med smaa hug i lange, regelmæssige striber henover fladen, ja undertiden endog med siksakmønstre i kanterne, er arbeider, som vi med vor tids udviklede teknik neppe kan gjøre magen til. Der er intet, som tyder paa, at ikke haandverk og kunstflid mod slutningen af stenalderen har staat omtrent ligesaa høit i Norge som i Danmark og Sverige. Skafthuløkserne og mange andre red- skaber blev gjort af norsk sten. Det meste af flinten blev derimod indført fra de danske øer og fra Skaane, som i stenalderen udførte ikke saa lidet Hint baade til Bornholm og Jylland, til Norge og det nordlige Sverige, ja kanske endog til Mellemeuropa og SchWeiZ. Dels var det færdige flintsager, som udførtes, men især var det raat tilhugne flintemner, saakaldte „planker“; af disse er der fundet én i Smaalenene og én iJarlsberg. Paa l-lornes i I-5vje (i Sætersdalen) blev der for endel aar siden fundet 37 flintskrabere, som rimeligvis har tilhørt et varelager. I Jylland er der gjort lignende, ja endda større fund, saa vi kan skjønne, at flinthandelen har havt ikke saa liden betydning. Og den tiltog i løbet af den yngre stenalder stadig. Af de ældre økseformer„ som er fundet i Norge, er det overmaade faa, som er af flint. Af de økser, som var i brug mod slutten af stenalderen, er derimod 75 pct. af flint. Hvad folk herhjemme har havt at betale med, er ikke let at skjønne. Vi maa Snarest tænke paa skind af pelsdyr, som ikke fandtes længere syd. l det hele er det en vildfarelse, hvis vi tænker os, at menneskene i den yngre stenalder levede uden forbindelse med ÂɔPCP- I(P1-11ɔ116- AbC1ɔ11Cɔ- PIc1(1«C- andre lande. Det var ikke stort vanske- ligere dengang end i middelalderen at Efter o. Byx11. komme fra land til land, naar en fulgte Akershus fjord, l.ister. Stenøkser med skafthul.