Side:Norges historie fremstillet for det norske folk I-1.djvu/19

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

12 STENALDEREN i førstningen af l88O-aarene, at dette virkelig lader sig gjøre. Han heldte vand og strødde grovt grus paa en flad granitsten; saa tog han en gammel flintøks og lod en arbeider føre den med begge hænder frem og tilbage paa stenen, idet han trykkede paa saa haardt han kunde. Paa dette vis blev øksen grovslebet. Siden blev den l-inslebet paa en sandsten og tilslut poleret ved hjælp af en brynesten af skifer. Med Slige flintøkser lod saa den samme godseier sine arbeidere fælde trær og opførte et vakkert lidet blokhus. Hele arbeidet blev gjort i forholdsvis kort tid. Efterhvert som tekniken udviklede sig, fik ogsaa økserne nye former. 0mkring 3900-340O f. Kr. raadede de saakaldte spidsnakkede økser, som kom ind fra Danmark og fortrængte de ældre butnakkede økser. Derefter var i henved l000 aar de tyndnakkede økser de fremherskende, og endelig raadede i den sidste del af stenalderen (omkr. 2400-l900 f. Kr.) de tyk- nakkede økser, som er de, som hyppigst forekommer. SsË:Y;äWåRCÍ0k8- Økserne blev sat i skaftet paa forskjellig vis, som vi nc1111“åc1.“måîZ§ kan Se af billederne. Det varede dog ikke længe, før folk 0’ R’’8’’’ fandt ud, at i de blødere stensorter lod der sig bore hul i“selve stenen til skaftet. Med et stykke træ eller ben - helst med et hult stykke - og ved hjælp af sand og vand borede, eller rettere slibte, man fra begge sider hul i stenen. Arbeidet var ikke let og ofte gik det galt, saa der maatte bores nyt hul. Der er fundet mange økser med feilboring og med ufuldendt skafthul. Slige skafthuløkser er fundet i mange lande, baade i Frankrige og ved Schliemanns ud- gi-aVnmger I Lmeasien’ Stenøks med paabegyndt skafthul (f0r- os b B G Det er derfor let længdesnit). l-lovland, Nøtterø,Jarlsberg. Efte G G tf