16 STENAl.DEREN en mængde stenaldersfund; i Land bliver de færre og i Aurdal hører de næsten op; men oppe iVestre Slidre, og især rundt Vangsmjøsen, er der paany en hel del stenaldersminder. Der har altsaa stenalders- folket paa sin vandring igjen fundet steder, hvor det likte at bo. Hele denne udbredelse over vort land hænger sammen med, at den yngre stenalder indleder et nyt tidehvervi den menneskelige kulturs historie. Menneskene begynder at holde husdyr og at dyrke korn paa marken. De fleste forskere mener, at det er forbindelsen med Asien, som har givet os vore tamdyr og kornsorter. Sprog- forskerne mener endog, at agerbrug tilhører den fællesindogermanske tid. Forud for plogbrug har rimeligvis gaat en tid, da kvinderne bare brugte hakken i jorden. Dog tør det kanske hænde, at hesten er tæmmet i Europa; den tamme hest levede nemlig i SchWeiZ alt i slutningen af stenalderen, medens den i A3gypten først var kjendt ved midten at det 2. aartusen før vor tidsregning. l den senere del af stenalderen bodde folk i SchWeiZ, som i flere andre lande i Europa, i pælebygninger ude paa indsjøerne i nær- heden af stranden. Levninger af disse er paa flere steder bevaret og giver os et merkeligt indblik i kulturen i hine fjerne tider. Vi lærer bl. a., at det schWeiZiske pælebygningsfolk af tamdyr, foruden hunden, havde sauer, gjeter, griser, kjør og hester, og at de dyrkede hvede, byg, hirse og lin, ja at de rimeligvis endog havde æbler og druer. I Danmark har man undersøgt knokler og benredskaber, som er fundet paa bopladser fra den ældre stenalder. Af disse fremgaar det, at man i Danmark havde de samme husdyr som i SchWeiZ. Desuden er der i lerkar fra slutningen af stenalderen fundet aftryk af aks og agner, som viser, at agerbrug var almindelig i Danmark, og at man dyrkede hvede, byg og hirse. Ligedan var det i Sverige. l Østergøtland er der fundet levninger, som synes at stamme fra pælebygning, den eneste, som kjendes fra de nordiske lande. I denne er der fundet ben af de samme husdyr som i pælebygningerne i Schweiz, undtagen af hesten, som dog ogsaa var kjendt i Sverige mod slutningen af stenalderen. Af kornsorter dyrkedes det samme seksradede byg som i SchWeiZ og i det gamle Ægypten. Tør hænde endog, at man havde sødæbler, skjønt det er meget tvilsomt. Ager- bruget stod naturligvis ikke høit endda. Plogen var vist ikke kjendt. Folk grov i jorden med hakker af træ eller sten og skar kornet med sigd. Siden blev det malet paa flade haandkverner af sten af samme slags som de gamle ægyptere havde, og som negrene i Afrika endnu bruger.
