202 GUDETROɔ GUDSDYRKELSE, 0VERTRO, TROI.‘DOM blev ledet ind i hallen. Mændene lagde sine hænder paa den, tømte bragebægeret og aflagde løfter. Endnu den dag idag er det jo skik at spise grisesteg om julen. Til Tor blev der sandsynligvis ofret bukker. Russerne havde en tordengud, som hed Perun og var op- staat under indflydelse fra nordboernes Tor. l tidens løb er Perun smeltet sammen med profeten Elias. Denne er nu i den russiske bondes tanker mangesteds en slags gud for lyn og torden og for agerbrug og fædrift og tænkes som menneskelivets verner. l byg- derne ved 0negasjøen er det den dag idag skik, at mændene i landsbyen paa „bukkesøndagen“, den første søndag efter Eliasdag, ofrer bukkekjød til profeten Elias. Det herligste offer var dog mennesket selv, som grækeren Prokop siger. Fremmede skri- benter fortæller om menneskeofringer i Leire og Upsala. Fransk- manden Dm)o, som skrev de normanniske hertugers historie, for- tæller, at vikingerne, før de drog ud, ofrede mennesker til Tor. l Eyrbyggjasaga siges det, at der blev ofret mennesker paa Torsnes- tinget paa lsland. „Dér ser en endnu,“ heder det, „den domsring, hvor folk blev dømt til at blotes. l ringen Staar Tors sten, hvor ryggen blev knust paa dem, som blev ofret; en ser endnu farven af blod paa Stenen.“ Hvor paalidelig denne fortælling er, tør være tvilsomt. Men at der i hedensk tid virkelig har fundet menneskeofringer sted baade i Norge og rimeligvis ogsaa paa lsland, er vist sikkert. Da trønderne ikke vilde følge Olav Tryggvasons kristendoms- bud, sagde kongen: „l-lvis jeg skal blote sammen med eder, saa vil jeg, som det sømmer sig, lade gjøre det største blot og ofre mennesker. Men til det vil jeg ikke ofre træler eller forbrydere; dertil vil jeg vælge de gjæveste mænd.“ Og dermed regnede han op alle trøndernes høvdinger, som han sagde, han vilde ofre til guderne. l almindelighed var det træler, misdædere og krigsfanger, som blev ofret til guderne. Men der er sagn om, at ogsaa høvdinger stundom blev ofret. l Ynglingatal fortælles det, som et dunkelt minde fra fortiden,“ at Svearne dræbte sin konge Dornalde og ofrede ham til guderne for at faa godt aar. l sagaen heder det, at det var stort uaar i Svitjod. Første høst ofrede de okser. Men det hjalp ikke. Næste høst ofrede de mennesker. Men da det heller ikke hjalp, blotede de sin egen konge. 0fringerne foregik paa forskjellig vis. De, som blev ofret til 0din, blev hængt i trær, forat dødninge- skaren kunde tage dem med, naar den red forbi. Kildeofrene blev kastet ned i det hellige vand, slig som man har gjort helt ned til vore dage.
